Kikkertoperation Du må spise og drikke, hvad du har lyst til. Ofte vil maven gå lidt i stå, og der kan gå 2-3 dage før du har afføring. Du kan selv hjælpe med til at ved få maven i gang ved at gå rundt og bevæge dig. Allerede samme aften som du er opereret, vil du blive hjulpet ud af sengen. Smerter Du kan have smerter i sårene. Ofte vil du også være generet af smerter i dine skuldre, hvilket skyldes rester af den luft, der er pumpet ind i maven, for at operatøren bedre kan se. Du vil få smertestillende tabletter 4 gange i døgnet. Det skal du fortsætte med derhjemme. Vi anbefaler, at du har smertestillende medicin der hjemme i form af tablet paracetamol (Pamol. Pinex eller Panodil) a´500 mg 2 stk. op til 4 gange dagligt og tablet Ibuprofen (Ipren eller Ibumetin) a´200 mg op til 3 gange dagligt. Begge præparater er håndkøbsmedicin. Har du problemer med mavesår eller mavesyre, skal du undlade Ibuprofen (Ipren eller Ibumetin). Udskrivelse Når du er oppegående og har det godt, kan du udskrives ca. 2-3 dage efter operationen. Clipsene i sårene skal fjernes hos din egen læge 8-10 dage efter operationen. Du må løfte til smertegrænsen. Hvornår du må genoptage dit arbejde afhænger af, hvor hårdt fysisk arbejde du har. Kontrol Kontrol efter operationen aftales ved udskrivelsen og afhænger af, hvad du er opereret for. Kontakt Sengeafsnit L1 kan kontaktes på tlf. 6541 2231, hvis der er noget du eller dine pårørende er i tvivl om. 2/2
Download PDF fil