Velkommen til Klinisk Immunologisk Afd. KIAs blodbanks it-system hedder ProSang. Det er fælles for alle blodbanker og afdelinger i Region Syddanmark, der forestår udlevering af blodkomponenter. Analyser Erytrocytlaboratorium (Ery) Erytrocytlaboratoriet modtager og sorterer alle prøver til KIA fra sygehus og primærsektor. Erytrocytlaboratoriet udfører blodtypebestem- melser, BAC-/BF-test samt antistofidentifikation på patienter forud for blodtransfusion. Derudover udføres blodtypebestemmelser og fænotypebestemmelser på donorer tappet i Region Syddanmark. Laboratoriet udfører desuden kvalitetskontrol på blodkomponenter og forestår udlevering af blodkomponenter til de kliniske afdelinger. Afsnittet er døgnbemandet. Leukocytlaboratorium (Leuko) Leukocytlaboratoriet udfører udredning af immundefekter, kontrol af CD4/CD8 på HIV- patienter og familieundersøgelser i forbindelse med evt. knoglemarvstransplantationer. Laboratoriet producerer og udleverer stamcelleprodukter til kræftpatienter i tæt samarbejde med KIAs tappeafsnit og patientens stamafdeling. HIV/hepatitislaboratorium (HIV/hep) I HIV/HEP-NAT laboratoriet udføres smittemarkørundersøgelser for blandt andet HIV og hepatitis på bloddonorer, vævsdonorer, gravide og patienter. I laboratoriet udføres dels serologiske analyser (antistof/antigen) samt realtime PCR teknikker til detektion af HIV RNA, HCV RNA og HBV DNA. Ved positivt fund i primærundersøgelsen gælder for begge typer af analyser, at der udføres konfirmatoriske undersøgelser til af- eller bekræftelse af det positive fund. 2/7
Download PDF fil