Velkommen til Klinisk Immunologisk Afd. Vælg farve Information til nyansatte, forskere og studerende Velkommen til Klinisk Immunologisk Afdeling Generelt Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA) er Region Syddanmarks eneste specialafdeling i klinisk immunologi med højt specialiserede funktioner. KIA forestår blodbankvirksomhed (Syddansk Transfusionsvæsen), vævsbankvirksomhed med knogler og stamceller og mikrobiombank (Vævscenter Syddanmark), blodtypeserologi, transfusionsmedicin, HLA- bestemmelse, cellulær immunologi, trombocytimmunologi, autoimmunologi, undersøgelse for smittemarkører i relation til leverbetændelse, HIV, syfilis og HTLV samt høst og procedering af stamceller og mononukleære celler. KIA har et stort repertoire af analyser. De anvendes dels til kvalitetskontrol af blodkomponenter og undersøgelser af bloddonorer, dels eksternt til diagnostik af patienter på OUH, andre sygehuse og lægepraksis. Blodbankvirksomheden er reguleret af Blodforsyningsloven og tilhørende bekendtgørelser. Området er under inspektion af Styrelsen for Patientsikkerhed, Lægemiddelstyrelsen og KIAs aftager af plasma til fremstilling af lægemidler. Vævsbankvirksomheden er reguleret af Vævsloven og tilhørende bekendtgørelser. Dette område inspiceres af Styrelsen for Patientsikkerhed. De fleste af KIAs analyser er akkrediteret af DANAK efter standarden ISO/EN 15189. Der er opbygget et kvalitetsstyringssystem med fælles instruktioner gældende for alle afsnit i KIA, OUH og for Syddansk Transfusionsvæsen. Odense Universitetshospital Klinisk Immunologisk Afd. x 1/7 Materiale nr: 156371 16.07.2024
Download PDF fil