Genetisk rådgivning ved arvelig kræft Til patienter og pårørende Information forud for samtale OUH Stræber efter kvalitet i alt Introduktion Vi vil gerne informere dig lidt om, hvad ge- netisk udredning og rådgivning er i forbin- delse med arvelig kræft. Hvis du har spørgs- mål, vil vi opfordre dig til at skrive dem ned, så du husker dem til samtalen. Kan kræft være arvelig? Kun få kræfttilfælde er arvelige. En øget ri- siko for kræft kan i nogle tilfælde nedarves fra forældre til børn. Hvis kræft opstår i ung alder (ofte før 40-50 år) hos nære slægt- ninge (forældre, søskende) kan din risiko for selv at få sygdommen være større. Ligele- des hvis der er forskellige kræftformer i samme familie. For at vurdere, om du har øget risiko for kræft, er du henvist til gene- tisk rådgivning. Hvad indebærer genetisk udredning og rå- dgivning for kræft? 1. Du modtager et brev med mulighed for at vælge om du ønsker, at vi kontakter dig tele- fonisk, eller at du indkaldes til et ambulant besøg. Under samtalen udfylder vi en slægtsbog sammen, og familieoplysnin- gerne danner grundlag for optegnelse af stamtræ (se figur). Udredningssamtalen tager ca. 1 time. 2. Vi vil bede dig om at skaffe oplysninger på de familiemedlemmer, der har eller har haft kræft. Ved samtalen vil vi gennemgå, hvilke familiemedlemmer, det kan dreje sig om. Vi har brug for disse oplysninger for at vurdere, om kræft i din familie kan være ar- veligt betinget. Vi har brug for oplysninger som personens fulde navn, adresse, fødsels- dato eller CPR.nr. og gerne navn på hospital for indlæggelse. Hvis de pågældende familiemedlemmer er afdøde, kan du eller nærmeste familiemed- lem give skriftlig tilladelse til, at vi indhen- ter dokumentation for kræftdiagnosen. Hvis familiemedlemmet lever, skal vedkommende selv give denne tilladelse efter kontakt fra dig. Ved samtalen vil du få udleveret samtykkeerklæringer til brug for dette. Hvis andre i din familie er genetisk udredt, enten her eller andet sted i landet, vil vi gerne vide det. Det kan betyde, at en del af den genetiske udredning måske allerede er lavet, og ikke behøves gentaget. 3. Når alle oplysninger er gennemgået, vil du enten blive indkaldt til en samtale med en læge/genetisk assistent eller modtage et brev, der oplyser dig om arvelighed og din eventuelle risiko. 4. Afhængig af risikovurdering, vil du få et tilbud om regelmæssig undersøgelse. Venlig hilsen Klinisk Genetisk Afdeling . 1/1 Materiale nr: 107612 07.11.2014
Download PDF fil