Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og ægge- stokkræft, HBOC dringer i et gen, som det ikke er muligt at analysere endnu. I dag analyseres oftest BRCA1- og BRCA2- generne ved mistanke om HBOC, men vi ved, at der eksisterer flere, endnu ukendte gener, som disponerer til denne arvelige kræftform. Hvis der ikke påvises en genforandring, vil risikovurderingen derfor basere sig på stamtræet, og blodprøven vil blive opbeva- ret i laboratoriet, ifald der senere kommer forbedrede analysemuligheder. Hvis der så senere påvises en genforandring, vil fami- lien blive informeret. Hvis familiens genforandring påvises Hvis der påvises en forandring i BRCA1- og BRCA2-generne, tilbydes familien ny sam- tale. Fundet af en genforandring betyder, at de enkelte familiemedlemmers kræftrisiko kan vurderes mere nøjagtigt, og raske fami- liemedlemmer kan tilbydes genetisk test- ning med henblik på, om de har arvet den i familien påviste genforandring. Genetisk testning af raske familiemed- lemmer (præsymptomatisk/prædiktiv test) Som tidligere beskrevet i afsnittet om arve- gang vil nære slægtninge (børn, søskende, forældre) til en person med en genforan- dring have 50 % sandsynlighed for at have arvet den. Sagt på en anden måde, så har nære slægtninge 50 % sandsynlighed for, at gentesten frikender dem for øget risiko for kræftudvikling. Proceduren for genetisk testning af raske familiemedlemmer omfatter ofte flere sam- taler, hvor man først informeres om mulig- heden for genetisk testning, og hvilke kon- sekvenser en genforandring medfører. Re- sultatet af gentesten formidles ved en sam- tale og skriftligt resumé fremsendes deref- ter til personen. Efter behov tilbydes en op- følgende samtale efter 2-3 måneder. Blodprøven kan opbevares i laboratoriet (biobank) I nogle situationer kan det være hensigts- mæssigt at gemme en blodprøve fra et fa- miliemedlem med kræft og afvente beslut- ning om igangsætning af genetisk analyse. Det er især relevant i de situationer, hvor en slægtning med kræft er alvorligt syg, og fa- milien endnu ikke har besluttet sig for gen- test. Hvis det ikke er muligt at tage en blod- prøve fra en slægtning med kræft, er det i dag som hovedregel ikke muligt at søge efter familiens genforandring. Fra blodprøven isoleres det genetiske mate- riale (DNA), som kan gemmes i laboratoriets fryser i årtier. Kun hvis familien beslutter sig for at opstarte eftersøgningen for familiens genforandring, vil den genetiske analyse blive påbegyndt. Familien kan også beslutte, at blodprøven skal destrueres. Kræftrisiko for kvinder i HBOC-familier Kvinder med BRCA1- og BRCA2- forandrin- ger vil ikke altid udvikle bryst- eller ægge- stokkræft, men risikoen er stærkt øget. Liv- stidsrisikoen for brystkræft er 70-80 %, og der er en tendens til, at brystkræften påvi- ses i yngre alder end ved kvinder med ikke- arvelig brystkræft. Livstidsrisikoen for brystkræft er ca. 10 % for den kvindelige befolkning, når den ikke er arveligt betinget. Livstidsrisikoen for æggestokkræft er op til 50 % ved BRCA1-forandringer og ca. 25 % ved BRCA2-forandringer. Livstidsrisikoen for æggestokkræft er 1-2 % for den kvinde- lige befolkning, når den ikke er arveligt be- tinget. Det ser også ud til, at risikoen for kræft i æggeledere samt dobbeltsidig bryst- kræft er øget. 2/6
Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og ægge- stokkræft, HBOC Det er vigtigt at vide, at disse risikotal kun gælder for kvinder, der ved en gentest har fået påvist en forandring i BRCA1- og BRCA2-generne. Hvis man har valgt ikke at få lavet en sådan gentest, eller hvis det ikke har været muligt at påvise familiens gen- forandring, kan risikoen være meget mindre afhængig af, hvordan man er beslægtet med de familiemedlemmer, der har haft kræft. Det er også meget vigtigt at vide, at disse tal er livstidsrisici, hvilket vil sige en samlet risiko gennem hele livet. Det betyder, at en kvinde på 20 år har en højere livstidsrisiko end en kvinde på 50 år - simpelthen fordi den 20-årige kvinde har flere "farlige" år foran sig end den 50-årige kvinde. Man kan også sige det på en anden måde, idet en 50- årig rask kvinde allerede har gennemlevet en del "farlige" år uden at blive syg. Når en kvinde, der ikke har fået foretaget en gentest, bliver ældre ude at have fået kræft, nedsættes risikoen for, at hun og hendes ef- terkommere har en genforandring for HBOC. Dette kan få betydning, når næste generation nærmer sig alderen for regel- mæssige kontroller, og vil oftest betyde at disse ikke iværksættes. Kræftrisiko for mænd i HBOC-familier Mænd med BRCA1-forandringer ser ikke ud til at have en væsentligt øget risiko for kræft, men der er dog studier, der peger på en let øget risiko for prostatakræft (kræft i blærehalskirtlen). Mænd med BRCA2-forandringer har øget ri- siko for mandlig brystkræft, men den sam- lede livstidsrisiko er lav (7 %), og der tilby- des derfor ikke regelmæssig brystkontrol. Livstidsrisikoen for prostatakræft hos mænd med BRCA2-forandringer er ikke en- deligt fastlagt, men sandsynligvis i størrel- sesordnen 25 %. Der er ikke nationale retningslinjer for scre- ening for prostatakræft. Mænd med en BRCA2-forandring tilbydes således ikke et kontrolprogram for prostatakræft. Hvis andre slægtninge får kræft senere: Vi vil opfordre dig til at kontakte os, hvis andre slægtninge udvikler kræft, efter den geneti- ske udredning er afsluttet. Det drejer sig primært om kræft i bryst, underliv (især æg- gestok/æggeleder) og prostata. Det kan nemlig have betydning for hvem i familien, der kan tilbydes kontrol, og også for hvilket kontrolprogram, der tilbydes. Regelmæssige undersøgelser for kræft Hvis man har øget risiko for bryst- og ægge- stokkræft, er der forskellige muligheder for opfølgende kontroller og forebyggelse. Selv om der kan være en meget høj livstidsrisiko, kan risikoen for at få bryst- og æggestok- kræft inden for de næste 10 år godt være lav, specielt hvis man er under 30 år. Afhængig af alder og personlige situation kan medlemmer af samme familie vælge forskellige løsninger. Man kan også ændre sin beslutning senere hen, hvis man ombe- stemmer sig (med mindre man har valgt forebyggende operationer). Kvinder, der overvejer at få fjernet brysterne forebyggende, kan f.eks. beslutte at vente til en alder, hvor risikoen for bryst- kræft er højere. For især yngre kvinder er der også den mulighed, at nye forebyg- gende undersøgelsesmetoder vil blive ud- viklet i løbet af de næste 10-20 år. Regelmæssige brystundersøgelser De fleste kvinder vil blive tilbudt regelmæs- sig mammografi (røntgenundersøgelse af brystet) og brystundersøgelse udført af en læge. Nogle gange vil undersøgelsen blive suppleret med ultralydsskanning eller MR- skanning af brystet, fordi det kan være van- skeligt at lave gode brystundersøgelser, specielt hos yngre kvinder, der ofte har et meget tæt brystvæv. I HBOC-familier tilbydes regelmæssige brystundersøgelser som regel fra 30-års al- deren. For kvinder med BRCA1- eller BRCA2- forandringer fra 25-års alderen i projektregi og samtidig mammografi. Ved de regelmæssige brystunderøgelser vil man nogle gange finde forandringer, som kræver nærmere undersøgelse, og som så 3/6