Side 4
Mundpleje før og efter operationen Vi anbefaler, at du dagen før indgrebet begynder mundskylning med Klorhexidin 0,12% 2 gange dagligt: • Klorhexidin anvendes ufortyndet. • Skyl i 30-60 sekunder. Må ikke synkes. • Undgå mad og drikke 1 time efter skylning • Undgå brug af tandpasta 1 time før og efter skylning, da dette hæmmer virkningen. Klorhexidin kan farve tænderne og tungens overside mørk. Misfarvningen er uskadelig og forsvinder ved behandlingens ophør eller ved tandrensning. Evt. proteser skal udtages i forbindelse med mundskylning. På operationsdagen Du bedes tage et bad om morgenen, inden du møder i afdelingen. • Mænd skal være nybarberede på operationsdagen. • Undlad alle former for make-up, creme i ansigtet, smykker, alle former for piercinger samt øjenvippeextensions. Efter operationen Du vil efter operationen blive kørt til opvågningsafdelingen. Her overvåges du nøje af sygeplejersker og læger. Som regel vil man være i opvågningsafdelingen nogle timer. Blødning I det første døgn efter indgrebet kan der forekomme en let, sivende efterblødning, som ofte ikke kræver nogen behandling. Opstår der kraftig blødning, kan du selv standse denne v sammenrullet gaze på såret. Gazen presses mod det blødende område med en finger eller ved at tygge sammen i mindst 1/2 time. 4
Side 5
Om nødvendigt gentages behandlingen et par gange. Hvis blødningen herefter ikke er standset, kan du: • Kontakte Kæbekirurgisk afdeling tlf. 6541 3475 kl. 8-15 • Udenfor dette tidsrum kontaktes Skadevagten tlf. 7011 0707 For at såret kan hele hurtigt og uden problemer, skal det have ro, specielt de første dage. Undgå derfor at berøre såret med fingrene, tandbørsten eller at 'føle efter med tungen'. Kost Af hensyn til blødningsrisiko skal kosten være kold og flydende det første døgn. Herefter anbefales gradvis overgang fra blød til almindelig kost. Du vil inden udskrivelsen blive orienteret nærmere om, hvordan du skal forholde dig. Smerter Det er almindeligt, at der opstår smerter i mundhulen efter operationen. Varigheden af smerter er meget forskellig. Det kan være nødvendigt med smertestillende midler. Normalt er håndkøbsmedicin tilstrækkelig, f.eks. tablet Panodil eller Pinex, 2 tabletter 4 gange dagligt. Dette kan evt. suppleres med tablet Ipren (dog ikke ved mavesår). Ved behov for yderligere smertestillende eller antibiotika, får du udleveret recept. Hævelse Det er almindeligt, at der opstår hævelse som reaktion på det kirurgiske indgreb, ligesom der til tider kan opstå vanskeligheder med at gabe i ca. 1 uges tid efter operationen. Under søvn bør du ligge med hovedet højt de første dag. Fysisk aktivitet Aftales individuelt, men det første døgn efter operationen frarådes fysisk anstrengelse. 5






