Side 2

Kikkertundersøgelse af lungehinden i lokalbedøvelse (Medicinsk torakoskopi) Kontrol Når boksen har drænet al luften ud af din lungehule, får du taget et kontrolbillede af din brystkasse. Hvis der er tilfredsstillende forhold, og du har det godt, kan du komme hjem. Smerter Når lokalbedøvelsen holder op med at virke, kan der komme smerter ved drænet. Du kan få smertestillende medicin efter behov. Komplikationer Der kan opstå infektion i forbindelse med drænet, også efter at det er fjernet. Dette kan vise sig ved smerter og ømhed ved drænet, eller hvor det har siddet. Du kan også få feber. Hvis du får gener såsom åndenød, feber, smerter og siven af væske fra drænhullet efter du er udskrevet, skal du kontakte egen læge eller ringe til vagtlægen. Alternativt kan du kontakte Lungemedicinsk Ambulatorium på tlf. 65 41 27 25. Resultat af undersøgelsen Indenfor 7 hverdage efter undersøgelsen skal du til samtale med en læge i Lungemedicinsk Ambulatorium. Her får du svar på vævsprøverne. Du kan også vælge at afholde en telefonsamtale i stedet, hvis du ønsker dette. Dette kan du aftale nærmere med Lungemedicinsk Ambulatorium. Ved samtalen får du mange informationer. Vi anbefaler derfor, at du tager et familiemedlem eller en god ven med. Det er også en god idé at skrive evt. spørgsmål ned hjemmefra. Spørgsmål Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Du kan ringe til Lungemedicinsk Ambulatorium i tidsrummet mellem kl. 08.00-14.30. Du skal benytte det telefonnummer, som står på det visitkort, som du får udleveret ved første fremmøde i Ambulatoriet. Venlig hilsen Lungemedicinsk Ambulatorium J, OUH Center for udredning af lungeforandringer (CFL) Kløvervænget 2, Indgang 87/88 5000 Odense C Telefon 65 41 27 27 2/2

    ...