Side 1

CT-vejledt/ultralydsvejledt finnålsbiopsi Til patienter og pårørende Vælg farve Finnålsbiopsi Formål: Undersøge for betændelse eller kræft i lungen. Forberedelse: Du må spise på undersøgelsesdagen og tage din medicin som vanligt. Er du i behandling med blodfortyndende medicin, skal der holdes pause som aftalt med lægen. Undersøgelsen: _______________dag den ______________ klokken ______________ På undersøgelsesdagen møder du i Røntgenafdelingen, Indgang 27. Her vil du få udleveret hospitalstøj og kommer til at sidde i en hvilestol. Du vil få id-armbånd på, få målt puls og blodtryk og få lagt et tyndt plastikrør i en blodåre. Har du brug for afslappende medicin, kan du tale med personalet om dette. Efterfølgende får du taget røntgen af lungerne. Du må gerne gå oppe, samt spise og drikke. Om eftermiddagen tages nyt røntgenbillede og hvis dette godkendes kan du gå hjem i løbet af eftermiddagen. Der kan der forekomme 3/4 - 1 times ventetid på offentlig hjemtransport fra bestillingstidspunktet. Bivirkninger/komplikationer: Du kan få temperaturstigning om aftenen efter undersøgelsen. Hvis du har feber (temperatur over 38,0 grader) næste morgen, skal du kontakte egen læge/vagtlæge. Du kan komme til at hoste mere et par dage, eventuelt med ophost af slim, som kan være blodtilblandet. Du kan blive hæs et par dage. I sjældne tilfælde (<2%) kan der komme luft ind mellem lunge og brystkassen, dette opstår på dagen for undersøgelsen og føles som vejrtrækningsbesvær. Hvis du oplever dette skal du ringe 112. Svar: Du skal møde til svar i Lungemedicinsk Ambulatorium til den aftalte tid. Vi opfordrer dig til at tage en pårørende/bekendt med til denne samtale. Venlig hilsen Personalet Lungemedicinsk Afdeling Odense Universitetshospital Lungemedicinsk Afdeling Tlf. 65 41 27 27 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odej Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdj x 1/1 Materiale nr: 107200 11.09.2023

    ...