Side 1
Bronkoskopi/kikkertundersøgelse (EBUS) af lungerne Til patienter og pårørende Vælg farve Bronkoskopi / kikkertundersøgelse (EBUS) af lungerne i lokalbedøvelse Du skal have foretaget en kikkertundersøgelse af lungerne i lokalbedøvelse: ___________dag den ________ kl._________ Hvad er en bronkoskopi/kikkertundersøgelse (EBUS) af lungerne? EBUS er en kikkertundersøgelse i lungerne, hvor der med ultralyd er mulighed for at få et billede af omkringliggende lymfekirtler og eventuelle svulster. Der er mulighed for at tage vævsprøver under undersøgelsen. Forberedelse til kikkertundersøgelsen: Du skal have taget blodprøve og hjertediagram forud for undersøgelsen. Er du i behandling med blodfortyndende medicin, skal der holdes pause som aftalt med lægen. Du skal faste fra midnat. Du må drikke vand, saft, kaffe eller te - men ikke mælkeprodukter, indtil 2 timer før mødetidspunktet Det vil sige til kl._____________________ Du bør undgå at ryge. Den dag du skal til undersøgelse, må du ikke selv føre bil. På undersøgelsesdagen Den dag du skal undersøges, skal du tage al din vanlige medicin - også inhalationsmedicin - med mindre andet er aftalt. Til sukkersygepatienter: Tabletbehandlet: Du skal ikke tage tabletterne på undersøgelsesdagen, men medbringe dem til ambulatoriet. Insulinbehandlet: Du skal ikke tage din morgeninsulin på undersøgelsesdagen. Medbring din insulinpen til ambulatoriet. Du vil få et drop med sukkervand og blodsukker måles før og efter undersøgelsen. Undersøgelsens forløb Undersøgelsen foregår på Endoskopiafsnit A, S & J, Kløvervænget 47, Indgang 44, 1. sal. Ved ankomsten vil du få udleveret hospitalstøj og komme i en seng. Odense Universitetshospital Lungemedicinsk Afdeling Tlf. 65 41 27 27 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odej Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdj x 1/2 Materiale nr: 107165 28.01.2020