Side 1
Bronkoskopi/kikkertundersøgelse af lungerne Til patienter og pårørende Vælg farve Bronkoskopi/kikkertundersøgelse af lungerne i lokalbedøvelse Du skal have foretaget en kikkertundersøgelse af lungerne i lokal bedøvelse: __________dag den ________ kl.__________ Hvad er en bronkoskopi/kikkertundersøgelse af lungerne? Bronkoskopi er en kikkertundersøgelse i luftvejene, hvor lægen ser ned i det indre af dine lunger. Der er mulighed for at tage forskellige prøver under undersøgelsen. Forberedelse til kikkertundersøgelsen Du skal have taget blodprøver og hjertediagram forud for undersøgelsen Er du i behandling med blodfortyndende medicin, skal der holdes pause som aftalt med lægen Du skal faste fra midnat. Du må drikke vand, saft, kaffe eller te- men ikke mælkeprodukter, indtil 2 timer før mødetidspunktet: Det vil sige til kl.______________ Du bør undgå at ryge. Den dag du skal til undersøgelsen, må du ikke selv føre bil På undersøgelsesdagen Den dag du skal undersøges, skal du tage al din vanlige medicin - også inhalationsmedicin - med mindre andet er aftalt. Til sukkersygepatienter Tabletbehandlet: Du skal ikke tage tabletterne på undersøgelsesdagen, men medbring dem til ambulatoriet. Insulinbehandlet: Du skal ikke tage din morgeninsulin på undersøgelsesdagen. Medbring din insulinpen til ambulatoriet. Du vil få et drop med sukkervand og blodsukker måles både før og efter undersøgelsen. Undersøgelsens forløb Undersøgelsen foregår på Endoskopiafsnit afdeling S, A & J, Kløvervænget 47, Indgang 44, 1. sal. Ved ankomsten vil du få udleveret hospitalstøj og komme i en seng. Du vil få målt puls og blodtryk og du vil få id-armbånd på. Du vil få lagt et tyndt plastikrør i en blodåre. Odense Universitetshospital Lungemedicinsk Afdeling J Tlf. 65 41 27 27 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odej Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdj x 1/2 Materiale nr: 107153 07.02.2019