Side 1
Rygestop - kom godt i gang! Til patienter og pårørende Vælg farve Et rygestop er en stor og vigtig beslutning. Mange har svært ved at stoppe rygningen uden støtte fra andre undervejs. Har du det sådan, kan du få hjælp i din kommune. Lad os skrive en henvisning, så bliver du kontaktet af den kommunale rygestoprådgiver. Sammen kan I aftale det videre forløb. Du kan se de kommunale tilbud på www. sundhed.dk. Inspiration og motivation: • Stoplinjen.dk • Kvit.dk • Cancer.dk • Xhale.dk (specielt for unge) • Netdoktor.dk Vælger du at klare det selv, kan du: • Tage en "kold tyrker", dvs. at holde op uden hjælp af nogen art. • Trappe ned. • Hente hjælp på nettet. • Hente hjælp gratis hjælp via Stoplinjen tlf. 80 31 31 31 eller sms RYGESTOP til tlf. 1231 • Bruge selvhjælpsbøger, f.eks. "Rygestop for livet". • Købe nikotin-erstatning og få rådgivning på dit apotek. • Tale med din egen læge og måske få en recept på tabletter til afvænning. • Prøve alternative metoder som hypnose og akupunktur (effekten er ikke videnskabeligt dokumenteret). Her-og-nu fordele ved rygestop Allerede i timerne og dagene efter du skodder din sidste cigaret, vil der ske en gradvis afgiftning af kroppen. Du vil kunne mærke bedringen forholdsvis hurtigt. • 20 minutter: Blodtryk og puls bliver normal og blodcirkulation bliver øget. • 8 timer: Indholdet af kulilte i blodet falder. Kondien bliver bedre. • 24 timer: Risikoen for akutte hjertetilfælde og luftvejstilstande bliver mindre. • 48 timer: Kulilten fra tobaksrøgen er helt væk. • 2-3 dage: Mindre eller ingen slim i halsen. Mindre vejrtrækningsbesvær. • 5-7 dage: Mere energi. Lugte- og smagssans forbedret. Friskere ånde. Renere tænder. • 2-3 uger: Nikotinabstinenser er væk, og der kan gå flere timer uden at du tænker på rygning. Når du stopper med at ryge bliver din risiko for at få kræft-, lunge- og hjertekarsygdomme mindre. Du bremser også den dårlige udvikling i dine lunger. Din hud bliver klarere, og din smags- og lugtesans bliver bedre! Odense Universitetshospital Lungemedicinsk Afdeling J Tlf. 65 41 27 27 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odej Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdj x 1/1 Materiale nr: 107116 06.02.2024