Side 1
Atypiske mykobakterier i lungerne Til patienter og pårørende Vælg farve Atypiske mykobakterier i lungerne Atypiske mykobakterier findes overalt i vand og jord, som en naturlig bakterie i vores miljø. Atypiske mykobakterier er normalt ikke sygdomsfremkaldende hos ellers raske personer. Hos personer med svækket immunforsvar og/ eller kronisk lungesygdom, kan atypiske mykobakterier føre til infektion i lungerne. Disse bakterier ligner tuberkulosebakterien i udseende i mikroskopet, men er fredeligere, idet de kan være til stede i kroppen uden at give sygdom. Smitten med atypiske mykobakterier overføres som regel via vand eller vanddamp - for eksempel fra bassiner - og smitter ikke mellem mennesker. Man kan intet gøre selv, for at undgå atypiske mykobakterier. Symptomerne kan vise sig ved hoste, opspyt, åndenød, feber og vægttab. Diagnosen stilles først, når man har fået undersøgt opspyt. Da atypiske mykobakterier vokser meget langsomt, kan det tage mange uger, før der er et endeligt svar. Hvis der påvises atypiske mykobakterier hos personer, som ikke har symptomer, er det almindeligt at afvente forløbet uden behandling - ofte over nogle måneder; i de fleste tilfælde vil der ikke opstå sygdom. Hvis bakterierne fører til sygdom, er behandling nødvendig. Lungeinfektioner på grund af atypiske mykobakterier kræver langvarig behandling med antibiotika. Behandlingen fortsættes i mindst 12 måneder efter at der ikke længere kan påvises atypiske mykobakterier i opspytsprøverne. Der findes forskellige behandlingsmuligheder afhængig af bakterietype. Det kan være nødvendigt at supplere med infusioner. I enkelte tilfælde kræves der livslang behandling. Medicinen er dyr og udleveres gratis. Det er vigtigt at du tager det hver dag. Venlig hilsen Personalet Lungemedicinsk Afdeling J Telefon 65 41 27 27 Odense Universitetshospital Lungemedicinsk Afdeling J Tlf. 65 41 27 27 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odej Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdj x 1/1 Materiale nr: 106196 02.01.2017
