Side 1

Prednisolon Til patienter og pårørende Vælg farve Prednisolon - lægemiddelinformation Du kan her finde generel information om Prednisolon - på dansk binyrebarkhormon. Læs indlægssedlen i pakken for flere oplysninger. Form Prednisolon gives som tabletter, i drop eller som indsprøjtning. Virkning Prednisolon hæmmer kroppens immunceller og dæmper på den måde betændelsesreaktioner. Mest almindelige bivirkninger • Øget tendens til infektioner. • Knogleskørhed (forebygges med tilskud af D-vitamin samt henvisning til • Vægtøgning pga. øget appetit. • Væskeophobning i kroppen, rastløshed, søvnløshed og påvirket humør. • Udvikling af sukkersyge - som regel forbigående. • Tynd hud, forhøjet blodtryk, hovedpine og synsforstyrrelser. • Nedsat sårheling og svedtendens. • Mavesår (sure opstød). • Ændret syn (langtidsbehandling kan give grå/grøn stær). knoglescanning). De fleste bivirkninger forsvinder/aftager når dosis reduceres eller behandlingen ophører. Forholdsregler Hormonet produceres i forvejen i din egen krop og din hormonbalance kan derfor blive forstyrret, når du også får stoffet tilført udefra. Du bør derfor ikke ophøre med medicinen eller justere på dosis, uden du har aftalt det med lægen. Det er vigtigt, at du fortæller, at du får Prednisolon, hvis du kommer i forbindelse med en læge, der ikke kender dig. Du bør desuden være særlig opmærksom på din krop, da Prednisolon kan sløre symptomerne på en infektion. Får du feber, bør du kontakte en læge. Graviditet og amning Prednisolon kan anvendes under graviditet og amning, efter aftale med lægen. Kontakt altid lægen eller sygeplejersken, hvis du mener, der skal justeres i din medicin. Venlig hilsen Personalet Lungemedicinsk Afdeling J Telefon: 65 41 27 27 Odense Universitetshospital Lungemedicinsk Afdeling J Tlf. 65 41 27 27 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odej Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdj x 1/1 Materiale nr: 105505 15.06.2023

    ...