Side 1
Methotrexat (MTX) Til patienter og pårørende Vælg farve Methotrexat (MTX) - lægemiddelinformation Her kan du læse generel information om Methotrexat (MTX). Læs indlægssedlen i pakken for flere oplysninger. Form Methotrexat gives som tabletter én gang om ugen, altid på samme ugedag. Kan eventuelt gives som indsprøjtning. Hver tablet er på 2,5 mg og må ikke knuses eller deles. Hvis du glemmer at tage tabletterne, skal du tage vanlig dosis indenfor 2 døgn, og ellers vente til næste ugedosis. Virkning Methotrexat hæmmer kroppens immunceller og dæmper på denne måde betændelsesreaktioner. Kan gives sammen med Prednisolon for at reducere Prednisolondosis. Mest almindelige bivirkninger • Appetitløshed, kvalme, opkastninger og diarré • Leverpåvirkning • Øget infektionstendens • I sjældne tilfælde lungeirritation, visende sig ved øget åndenød og hoste. Ophører typisk når behandlingen pauseres. For at undgå mavebivirkninger gives folinsyretabletter enten dagligt eller 2 gange om ugen (dog ikke den dag du tager Methotrexat). Forholdsregler Når du får Methotrexat, skal der tages blodprøver regelmæssigt, i starten hver anden uge, siden med længere intervaller. Alkoholindtag bør begrænses. Ved symptomer på infektion (feber) bør du kontakte en læge. Graviditet Skal undgås (for både mænd og kviner) i op til 4 måneder efter Methotrexat ophør (kan give fosterskader). Med venlig hilsen Personalet Lungemedicinsk Afdeling J Tlf. 65 41 27 27 Odense Universitetshospital Lungemedicinsk Afdeling J Tlf. 65 41 27 27 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odej Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdj x 1/1 Materiale nr: 105497 04.01.2022

