Side 1

Metakolin-test Til patienter og pårørende Vælg farve Test for astma Formål Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om du har astma. Undersøgelsen afslører, om dine luftrør er særligt følsomme. Forberedelse Du må ikke ryge 2 timer før undersøgelsen. Du bør være udhvilet og undgå større fysisk anstrengelse på undersøgelsesdagen. Hvis du får en infektion i luftvejene indenfor de sidste 2 uger før undersøgelsen, skal undersøgelsen udsættes. Det er derfor vigtigt, at du kontakter os, hvis du får en forkølelse, influenza eller anden luftvejsinfektion. Visse typer medicin påvirker undersøgelsen og kan medføre aflysning. Du skal derfor holde pause med din astma- og allergimedicin, som det fremgår af bagsiden. Kontakt os venligst, hvis dette giver problemer. Hvis lægen har givet andre anvisninger, skal disse følges. Selve undersøgelsen Undersøgelsen tager ca. en time. Ved undersøgelsen indånder du små mængder metakolin i stigende doser via et forstøverapparat. Efter hver inhalation måler vi din lungefunktion ved en pusteprøve. Hvis du har astma, falder din evne til at puste, når du inhalerer stoffet metakolin. I så fald afbrydes testen. Pusteprøven kan give symptomer, der ligner lettere astma, for eksempel hoste, piben eller trykken for brystet. Hvis du får symptomer, vil du straks få inhalationsmedicin, så din vejrtrækning bliver normal igen. Der er ingen længerevarende bivirkninger eller særlige forholdsregler efter testen. Kontakt personalet hvis: • du er i tvivl om din medicin • medicinen ændres • din vejrtrækning bliver værre • du bliver syg Venlig hilsen Personalet Astmaklinikkken Lungemedicinsk Ambulatorium J Tlf.: 65 41 27 27 Tlf. tid: 8.00-15.00 Odense Universitetshospital Lungemedicinsk Afdeling J Tlf. 65 41 27 27 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odej Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdj x 1/2 Materiale nr: 104767 26.09.2023

    ...