Cosentyx (secukinumab) Til patienter og pårørende Vælg farve Hvad er Cosentyx? Cosentyx er et biologisk lægemiddel til behandling af psoriasis, psoriasisgigt og hidrosadenitis suppurativa (HS). Cosentyx tilbydes patienter med svær hudsygdom, hvor behandling med andre lægemidler er utilstrækkelig eller ikke tåles. Vær opmærksom på Bør ikke anvendes, hvis du har inflammatorisk tarmsygdom, f.eks. Crohns sygdom. Hvordan virker Cosentyx? Cosentyx er et immundæmpende lægemiddel, der virker specifikt på en lille del i immunsystemet. Cosentyx hæmmer interleukin 17A, hvorved psoriasis eller HS reduceres. Hvor hurtig virker Cosentyx? Virkningen indtræder i løbet af få uger, men er først maksimal efter ca. 12 - 16 uger. Hvis behandlingen stoppes, kommer generne sædvanligvis tilbage inden for kortere tid. Ved HS er behandlingsmålet at hindre nye udbrud. Ved psoriasis forventes en markant afglatning af huden. Hvordan anvendes Cosentyx? Cosentyx tages som en indsprøjtning i underhuden. En sygeplejerske lærer dig, hvordan du foretager indsprøjtningerne, og hvorledes du skal forholde dig til behandlingen. Cosentyx findes i pen med 300 mg. Oftest opstartes med 300 mg ved opstart uge 0 samt i ugerne 1, 2, 3 og 4. Odense Universitetshospital Hudafdeling I og Allergicentret Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odei Læs om afdelingen på www.ouh.dk/afdi 1/2 Materiale nr: 181122 31.07.2024
Download PDF fil