Kyntheum (brodalumab) Til patienter og pårørende Vælg farve Hvad er Kyntheum? Kyntheum er et biologisk lægemiddel til behandling af psoriasis. Tilbydes patienter, hvor behandling med andre lægemidler er utilstrækkelig. Vær opmærksom på Bør ikke anvendes, hvis du har kronisk inflammatorisk tarmsygdom, for eksempel Crohns sygdom. Ved påvirket humør med depression eller angst bør man være ekstra opmærksom, da disse symptomer kan forværres ved behandling med Kyntheum. Hvordan virker Kyntheum? Kyntheum er et immundæmpende lægemiddel, der virker specielt på en lille del i immunsystemet. Kyntheum er en interleukin 17 hæmmer. Hermed reduceres psoriasis. Hvor hurtigt virker Kyntheum? Virkningen indtræder i løbet af få uger, men er først maksimal efter ca. 12 - 16 uger. Hvis behandlingen stoppes, kommer psoriasis sædvanligvis tilbage i løbet af nogle uger. Hvordan anvendes Kyntheum? Kyntheum tages som en indsprøjtning i fedtvævet under huden. En sygeplejerske lærer dig, hvordan du foretager indsprøjtningerne, og hvorledes du skal forholde dig. Kyntheum findes i sprøjte med 210 mg. Opstart er 210 mg, altså en sprøjte, i ugerne 0, 1 og 2. Herefter tages en sprøjte hver 2. uge. Kyntheum opbevares i køleskab ved 2 - 8°C. Odense Universitetshospital Hudafdeling I og Allergicentret Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odei Læs om afdelingen på www.ouh.dk/afdi 1/2 Materiale nr: 181121 16.04.2024
Download PDF fil