Tremfya (guselkumab) Til patienter og pårørende Vælg farve Hvad er Tremfya? Tremfya er et biologisk lægemiddel til behandling af psoriasis. Tremfya tilbydes patienter med svær psoriasis, hvor behandling med andre lægemidler er utilstrækkelig eller ikke tåles. Hvordan virker Tremfya? Tremfya er et immunundertrykkende lægemiddel. Tremfya er et kunstigt fremstillet antistof overfor signalmolekylet interleukin (IL) 23. Dette signalmolekyle udgør en nyttig del af vores immunforsvar, men medvirker til udvikling af psoriasis. Tremfya binder til IL 23 og hindre hermed molekylet i at være overaktivt. Hermed reduceres psoriasis. Hvor hurtig virker Tremfya? Virkningen indtræder i løbet af få uger, men er først maksimal efter ca. 12-16 uger. Hvis behandlingen stoppes, kommer psoriasis sædvanligvis tilbage på et tidspunkt. Hvordan anvendes Tremfya? Tremfya tages som en indsprøjtning i underhuden. En sygeplejerske lærer dig hvordan du foretager indsprøjtningerne, og hvorledes du skal forholde dig. Tremfya findes i sprøjte eller pen med 100 mg. Der gives ved opstart 1 sprøjte/pen á 100 mg i uge 0 og i uge 4. Herefter vedligeholdelsesdosis hver 8. uge. Tremfya skal opbevares i køleskab ved 2-8ºC. Odense Universitetshospital Hudafdeling I og Allergicentret Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odei Læs om afdelingen på www.ouh.dk/afdi 1/2 Materiale nr: 181114 27.08.2024
Download PDF fil