Side 2
Vorter Behandling af vorter kan være en langvarig proces, som kræver meget tålmodighed. For at behandlingen har den ønskede effekt, er det vigtigt, at den gives kontinuerligt, og at du selv behandler hjemme mellem de behandlinger, du får på sygehuset. Hvis du får immundæmpende medicin kan vorterne være svære at helbrede. Behandlingen vil i højere grad medvirke til at reducere størrelsen og antal af vorter. Desuden kan behandlingen mindske fysiske og kosmetiske gener. Hjemmebehandling af vorter Hjemmebehandling består i beskæring af vortevæv, indpakning af vorten i vandskyende plaster/film med skift ved behov og evt. anvendelse af håndkøbsmidler mod vorter. Vi tilstræber at rette behandlingen til efter den enkelte patients vorter, behov og mulighed for hjemmebehandling. Jo mere hjemmebehandling, jo hurtigere vil vorterne bedres/helbredes. Derfor forventes det, at du om muligt behandler vorterne efter aftale hjemme mellem behandlingerne på sygehuset. Plan for hjemmebehandling: Du kan læse mere om vorter og behandling af vorter på Mit Sygehus (rsyd.dk). 2/2