Diæt uden selleri Til patienter og pårørende Vælg farve Diæt uden selleri Du skal undgå alle former for selleri, det vil sigeknoldselleri, bladselleri og sellerifrø. Følgende fødevarer indeholder ofte selleri • Supper samt rodfrugtblandinger til at stege i ovn eller på pande. • Sammenkogte retter, wokretter og mange vegetarretter. • Nogle friske salater indeholder også selleri fx waldorfsalat. • Der kan også være selleri i dressinger, ketchup og i sovs. • De fleste bouillonterninger indeholder selleri. • Sellerifrø i fx dressinger. Følgende information står i deklarationen på færdigpakkede fødevarer Det skal altid stå i varedeklarationen, om der er selleri i maden. Ordet selleri skal være fremhævet med anden skrift. "Spor af selleri" betyder, at maden måske har været i kontakt med selleri under fremstillingen. Hvordan du skal forholde dig til "spor af"-mærkningen, aftales med din læge i Allergicentret. Læs varedeklarationen hver gang du handler, da indholdet kan ændres. På café, restaurant, hos bageren og slagteren skal personalet kunne oplyse dig om, hvad maden er fremstillet af. I tvivl? Lad maden stå. Odense Universitetshospital Hudafdeling I og Allergicentret Tlf. 6541 3620 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odei Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdi x 1/1 Materiale nr: 158432 20.06.2023
Download PDF fil