Diæt uden nødder Til patienter og pårørende Vælg farve Diæt uden nødder Du skal undgå alle former for nødder i din mad. Du skal undgå følgende nødder Medmindre andet er aftalt, skal du undgå følgende nødder: hasselnød, cashewnød, paranød (brazil nut), valnød, pekannød, pistacienød, mandel og macadamianød (queenslandnød). Hvis du ikke har fået andet at vide, kan du godt spise: • Peanut/jordnød (som ikke er en nød) • Kerner og frø (fx græskarkerner, solsikkekerner, pinjekerner, birkes og sesam) • Muskatnød og kokosnød (som ikke er nødder, men stenfrugter) Følgende fødevarer indeholder altid nødder Hasselnødder bruges i Nutella og i nougat. Mandler anvendes i marcipan. Følgende fødevarer indeholder ofte nødder Morgenmadsprodukter, brød, kager, kiks, desserter, chokolade, chips, is, frugtstænger og pesto. Hvis du køber bland selv slik, softice med krymmel eller mad fra buffet, skal du være opmærksom på, at der ikke er drysset nødder over i den mad, du tager. Følgende information står i deklarationen på færdigpakkede fødevarer Det skal altid stå i varedeklarationen, om der er nødder i maden eller brugt nødder i fremstillingen af produktet. Navnet på de anvendte nødder skal være fremhævet med anden skrift. "Spor af nødder" betyder, at maden måske har været i kontakt med nødder under fremstillingen. Hvordan du skal forholde dig til "spor af"-mærkningen, aftales med din læge i Allergicentret. På café, restaurant, hos bageren og slagteren skal personalet kunne oplyse dig om, hvad maden er fremstillet af. Læs varedeklarationen hver gang du handler, da indholdet kan ændres. I tvivl? Lad maden stå. Odense Universitetshospital Hudafdeling I og Allergicentret Tlf. 6541 3620 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odei Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdi x 1/1 Materiale nr: 156855 20.06.2023
Download PDF fil