Zipzoc-behandling (zinkbandage) Til patienter og pårørende Vælg farve Behandlingen skal lægeordineres, og er effektiv til kløende hudlidelser som eksem og stasedermatit. Behandlingen kan gives til arme og ben. Hvordan virker behandlingen Behandlingen har en udtørrende og kløestillende effekt på huden. Behandlingen forhindrer at man klør og beskadiger huden. Den er derved effektiv til at bryde den negative kløecirkel ved flere hudlidelser. Ved væskende hud på benene, virker behandlingen udtørrende og komprimerende og samtidig minimerer den opblødning af huden. Zipzoc-behandling er en bandage bestående af to lag • Inderst en zinkimprægneret bomuldsgaze, der indeholder zinkoxid, paraffin og vaseline. Fås i tubegaze (Zipzoc) eller i gazeruller (fx Viscopaste eller Varicex) • Yderst et selvhæftende kompressionsbind (fx Coban) • Det er ofte nødvendigt at kombinere behandlingen med hormoncreme, hvilket kan være en fordel, da bandagen styrker effekten af hormoncremen. Sådan gør man: • Hormoncreme, som oftest anvendes Dermovat, smøres på den irriterede hud. • Zinkimprægneret tubegaze tages på den irriterede hud. • Udenpå lægges selvklæbende bandage for at holde bandagen på plads. Det er VIGTIGT, at man ikke lægger den for stramt. • Der kan evt. lægges almindelig tubegaze 2-3 cm under og foldet om kanten på zinkgazen for at undgå at den selvklæbende gaze løsner sig eller at bandage- kanten strammer. • Ved væskende hud suppleres der med sugende bandager, som lægges udenpå zipzoc-bandagen, der kan skiftes ved behov uden at man skal skifte zipzoc- bandagen. Dette er en individuelt vurdering. • Zipzoc-bandagen skiftes x 1 ugtl. i 4 uger, hvor man oftest kan opnå et tilfredsstilende resultat, da okklusionbehandling (indpakning) også er med til at øge effekten af hormoncremen. Odense Universitetshospital Hudafdeling I og Allergicentret Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odei Læs om afdelingen på www.ouh.dk/afdi 1/2 Materiale nr: 139568 08.03.2022
Download PDF fil