Hvad er Ditropan gel? Du har fået ordineret Ditropan gel til behandling af øget svedtendens. Gelen kan anvendes til svedbehandling lokalt på kroppen. Hvordan virker behandlingen? Indholdsstoffet i gelen virker ved lokalt at nedsætte aktiviteten i dine svedkirtler. Du skal være opmærksom på, at behandlingen ikke er permanent. Holder du pause med gelen vil du efter kort tid opleve en øget svedproduktion svarende til samme mængde som før behandlingen. Anvendelse • Gelen påføres hver aften ved sengetid • Inden påføring af gelen vaskes behandlingsområdet med vand og sæbe. Dette for at sikre den bedst mulige optagelse • Gelen påføres i et tyndt lag på behandlingsområdet. Gelen bør tørre helt ind inden området kommer i kontakt med beklædningsgenstande og lignende • Undlad bad 3-4 timer efter påføring af gelen, da dette kan påvirke effekten af behandlingen • For at undgå irritation bør gelen ikke komme i kontakt med øjne, næse eller mund • Ved behandling af sved på hænder kan du med fordel sove med et par bomuldshandsker • Ved manglende effekt kan behandlingen øges til to gange dagligt Bivirkninger Da behandlingen påføres lokalt vil optagelsen af indholdsstoffet være minimal. Der er ikke fundet nogen alvorlige bivirkninger til behandlingen. Ved brug af gelen er der rapporteret enkelte tilfælde af let eksem og kløe samt forbigående hovedpine. Du kan muligvis også opleve sløret syn og pupilforstørrelse. Ved udvikling af de sidstnævnte bivirkninger bør du kontakte afdelingen. 2
Download PDF fil