Ercoril tabletbehandling Til patienter og pårørende Vælg farve Hvordan virker Ercoril Ercoril dæmper aktiviteten af kroppens kirtler. Denne virkning udnyttes blandet andet til behandling af øget svedtendens. Virkningen indtræder inden for nogle ugers behandling. Holder du pause eller stopper med behandlingen vil du efter nogle dage opleve tilbagevendende svedproblemer. Behandlingen bør således vedligeholdes. Hvordan tages medicinen Dosis: 15-30 mg, 2-3 gange om dagen før måltider, evt. ved sengetid. Mad kan forsinke virkningen af Ercoril. Du bør derfor tage Ercoril en halv til en hel time før måltid. Hvis du har glemt at tage Ercoril Tag aldrig dobbeltdosis for glemte doser. Fortsæt blot med den anbefalede enkeltdosis. Bivirkninger Bivirkninger afhænger af behandlingsvarighed og dosis. Mange udvikler i forskellig grad mundtørhed og forstoppelse, - sørg derfor for at indtage rigeligt med væske. Sjældnere forekommer synsforstyrrelser, forstørrede pupiller og besvær med at lade vandet. Kontakt afdelingen hvis du oplever bivirkninger til behandlingen! Tag ikke Ercoril • hvis du lider af grøn stær, har besvær med at lade vandet, spiserørsbrok, forsinket • tømning af mavesækken, forstoppelse eller hurtig puls • du er allergisk over for det aktive stof eller øvrige tilsætningsstoffer Graviditet og amning Ercoril bør ikke anvendes grundet utilstrækkelige data. x 1/1 Materiale nr: 136070 12.03.2024
Download PDF fil