UVB-lysbehandling Behandlingstiden afhænger af din hudsygdom samt din hudtype. Ud fra hvordan din hud har reageret fra sidste lysbehandling, øger sygeplejerskenbehandlingstiden fra gang til gang. Virkningen vil evt. kunne ses i form af let rødme og føles som varme/prikken/stikken i huden i løbet af samme dag/aften. Kraftigere virkning bør ikke forekomme. Derfor spørger vi dig før hver behandling, hvordan din hud har reageret efter sidste lysbehandling. Hvilke bivirkninger og forholdsregler kan der være. Du må ikke tage solbad eller solarium i perioden, hvor du får lysbehandling, da det øger risikoen for forbrænding. Du bør beskytte dig mod solen ved at søge skygge samt benytte solcreme. Hvis du oplever forbrændinger i form af kraftig rødme, brændende smerte, kløe og evt. blærer i huden, bør du kontakte lysbehandlingen eller Hudafdeling I´s sekretariat. Nogle former for medicin øger hudens lysfølsomhed og kan dermed resultere i en forbrænding. Husk derfor at oplyse hvilken medicin du får, eller hvis du har startet noget nyt undervejs i behandlingen. Lysbehandlingen er med til at udtørre huden. Er huden tør, vil du opleve mere kløe. Derfor er det vigtigt at bruge fugtighedscreme efter behandlingen. Dog bør du undgå at smøre dig et par timer før lysbehandlingen. Hvis du får mange lysbehandlinger igennem flere år og samtidig opholder dig meget i solen, kan din hud ældes hurtigere. Der er samtidig en større risiko for udvikling af hudkræft. Hudkræft er af den type, som kan behandles og hvor risiko for spredning er meget lille. Derfor er der fastsat en grænse på 250 lysbehandlinger i ens liv. Hvordan bruger du hormoncremer/salver Når du får lysbehandling, skal du kun benytte hormoncreme de dage, hvor du ikke får lys. Hvis det er muligt, skal du gradvist trappe ned, efterhånden som lysbehandlingen virker. Hvis du er forhindret i at møde Hvis du er forhindret i at møde, bedes du venligst ringe til lysbehandlingen, så tiden kan gives til en anden. Din behandling på Hudafdeling I afsluttes, hvis du udebliver tre gange. Kontakt Lysbehandlingen Tlf. 6541 2709 Mandag, onsdag, fredag kl. 7.15-14.30 Hudafdeling I Tlf. 6541 2705 2/2
Download PDF fil