Fødevareprovokation - børn Til patienter og pårørende Vælg farve I skal komme til fødevareprovokation i Allergicentret for at få be- eller afkræftet allergi overfor en fødevare hos jeres barn. Vær opmærksom på Barnet skal være rask. Barnet må ikke være forkølet, hoste, have feber, maveinfluenza eller lignende. Der må ikke være opblussen i eksem. Barnet må ikke være i behandling med antibiotika. Ring på telefon 6541 3621 hvis I er i tvivl. Provokationen Når I møder, vil barnet blive undersøgt af læge. Barnet skal indtage stigende mængder af den fødevare, vi skal undersøge, om det tåler. Dette gives med 30 minutters interval, indtil den aftalte mængde er nået. Dette varer ca. 4 timer. Herefter skal barnet observeres i 2 timer for eventuelle reaktioner. Barnet må under provokationen ikke spise anden mad, og må kun drikke vand. Hvis der kommer reaktion under provokationen, vil vi naturligvis afbryde denne og behandle symptomerne. Barnet skal observeres under hele forløbet og må derfor ikke forlade Allergicentret. Det er en god idé at medbringe læsestof eller anden underholdning. Det er ligeledes en god idé at medbringe forplejning til efter provokationen. Allergicentret kan tilbyde kaffe og te. Parkering Hvis barnet er patient på hospitalet, kan I parkere gratis på hospitalets parkeringspladser. HUSK blot barnets gule sundhedskort til brug til registrering af dette på afdelingen. Husk at melde afbud hvis I bliver forhindret i at møde. Venlig hilsen Personalet i Allergicentret Odense Universitetshospital Hudafdeling I og Allergicentret Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odei Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdi x 1/2 Materiale nr: 127030 14.08.2020
Download PDF fil