Diæt uden peanut/jordnød Til patienter og pårørende Vælg farve Diæt uden peanut/jordnød Du skal undgå peanut/jordnød i din mad. Peanut/jordnød er ikke en nød, men en bælgfrugt. Hvis du ikke har fået andet at vide, må du således gerne spise nødder. Følgende fødevarer indeholder ofte peanut/jordnød Morgenmadsprodukter, kager, kiks, desserter, chokolade, frugtstænger, is, chips og peanutbutter. Peanut/jordnød bruges også som drys på salater og evt. i dressinger. Hvis du køber bland selv slik, softice med krymmel eller mad fra buffet, skal du være opmærksom på, at der ikke er drysset peanut/jordnød over i den mad, du tager. Følgende information står i deklarationen på færdigpakkede fødevarer Det skal altid stå i varedeklarationen, om der er peanut/jordnød i maden eller brugt peanut/jordnød i fremstillingen af produktet. Ordet peanut/jordnød skal være fremhævet med anden skrift. "Spor af peanut/jordnød" betyder, at maden måske har været i kontakt med peanut/jordnød under fremstillingen. Hvordan du skal forholde dig til "spor af"-mærkningen, aftales med din læge i Allergicentret. Læs varedeklarationen hver gang du handler, da indholdet kan ændres. På café, restaurant, hos bageren og slagteren skal personalet kunne oplyse dig om, hvad maden er fremstillet af. I tvivl? Lad maden stå. Odense Universitetshospital Hudafdeling I og Allergicentret Tlf. 6541 3620 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odei Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdi x 1/1 Materiale nr: 126207 20.06.2023
Download PDF fil