Diæt uden mælk Til patienter og pårørende Vælg farve Du skal undgå mælk i din mad, imens du bliver udredt. Du skal undgå mælk fra køer, får, geder uanset forarbejdning (kogt, rå, pasteuriseret, uhomogeniseret, laktosefri). Du skal også undgå mad, der kan indeholde "spor af mælk". Følgende fødevarer indeholder altid mælk: Kærnemælk, fløde, creme fraiche, surmælksprodukter (ymer/A 38, yoghurt etc.), ost, smør, Kærgården. Følgende fødevarer indeholder ofte mælk eller mælkeprodukter: Kager, brød, desserter og is. Der er ofte mælk i kage/ pandekagemix. Mælk anvendes også i mad fx farsretter, pålæg som leverpostej, pølser, i rasp, pasta, jævnede supper, sovsejævner og dressing. Slik som chokolade, nougat, fyldte bolsjer kan også indeholde mælk. Følgende information står i deklarationen på færdigpakkede fødevarer: Det skal altid stå i varedeklarationen, om der er mælk i maden. Ordet mælk skal være fremhævet med an-den skrift. Spor af mælk betyder, at maden måske har været i kontakt med mælk under fremstillingen. Andre navne for mælk kan være mælkepulver, mælkeprotein, kasein, valle. Du må gerne spise produkter med mælkesyre, mælkesyrekulturer og kakaosmør! Det er i orden, at spise produkter med laktose = mælkesukker. Læs varedeklarationen hver gang du handler, da indholdet kan ændres! På cafè, restaurant eller hos bageren skal personalet kunne oplyse dig om, hvad maden er fremstillet af. I tvivl? Lad maden stå! Behov for kosttilskud? Lægen vejleder dig, hvis du skal tage fx tilskud af kalk. Alternativer til mælk? Lægen ordinerer, hvis barnet skal have modermælkserstatning. Er man over 1 år/voksen kan man drikke havremælk, rismælk eller sojamælk. Odense Universitetshospital Hudafdeling I og Allergicentret 6541 3620 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odei Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdi x 1/1 Materiale nr: 126157 15.04.2020
Download PDF fil