Diæt ved løberchok Til patienter og pårørende Vælg farve Løberchok kaldes også wheat-dependent exercise-induced anaphylaxis (WDEIA). Diæt uden hvede, rug og byg Du skal undgå alle former for mad, hvori der er hvede, rug eller byg. Du skal følge denne diæt ______________________________________________________________________ Kornsorterne kan også hedde Hvede: fx durum, emmer, enkorn, grahamsmel, kamut, sigtemel, spelt og ølandsmel. Følgende gryn er også hvedeprodukter: bulgur, couscous, mannagryn, semuljegryn. Byg: malt og maltekstrakt. Du skal undgå kornsorterne uanset forarbejdning, fx: groft, kerner, gryn, klid, perle. Eksempler på fødevarer, der ofte indeholder hvede, rug og/eller byg Pasta, brød, kager, farsretter (leverpostej, paté, frikadeller), panering (fiskefilet, koteletter), jævning til sovs og suppe, madlavningsfløde, morgenmadsprodukter (fx mysli, Chokopops, cornflakes), slik, isvafler, dressinger, mayonnaise og hvedeøl. Eksempler på fødevarer, der ikke indeholder hvede, rug eller byg Havremel og havregryn, majs og majsmel (Maizena), boghvede, kartoffelmel, quinoa, ris og rismel. Følgende information står i deklarationen på færdigpakkede fødevarer Det skal altid stå i varedeklarationen, om produktet indeholder hvede, rug eller byg, eller om det er brugt i fremstillingen af produktet. Navnet på de anvendte korntyper skal være fremhævet med anden skrift. "Spor af hvede/rug/byg" betyder, at maden måske har været i kontakt med hvede/rug/byg under fremstillingen. Hvedestivelse er stivelse udvundet af hvede. Medmindre du har fået andet at vide af din læge, må du gerne få produkter med spor af hvede, rug og byg samt produkter med hvedestivelse. Produkter mærket med "glutenfri" vil indeholde max 20 mg gluten pr kg produkt. Medmindre din læge har sagt andet, kan du vælge disse produkter. Læs varedeklarationen hver gang du handler, da indholdet kan ændres. Odense Universitetshospital Hudafdeling I og Allergicentret Tlf. 6541 3620 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odei Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdi x 1/2 Materiale nr: 126154 25.04.2023
Download PDF fil