Kemisk peeling af ar (TCA cross) Til patienter og pårørende Vælg farve Hudsygdomme kan medføre substanstab og dybe ar i huden. Disse er vanskelige at behandle. Ved behandling med teknikken TCA-cross anvendes trichloreddikkesyre til lokal ætsning af fordybede ar. Ætsningen medfører øget dannelse af bindevæv under arret, hvorved arret mindskes. Effekten af behandlingen indsætter gradvist over måneder, og ofte er det nødvendigt at gentage behandlingen. Selve ætsningen medfører let smerte og hudirritation, som varer ca. en time. Herefter kommer let rødme og senere skorpedannelse, som løsner sig inden for en uge. Skorper og sår kan maskeres med make-up. Efter behandlingen kan der være rødme i op til 2 måneder. Undgå at kradse eller pille ved sårskorperne, da dette øger risikoen for infektioner i huden. Efter behandlingen Vask huden 2 gange dagligt med rent vand og sæbe. Brug almindelig fugtighedscreme. Når sårskorper har løsnet sig efter få dage, anvendes solcreme med faktor 30-50 i hele behandlingsperioden og mindst 1 måned herefter. Effekten af behandlingen viser sig gradvist over uger og vurderes i Hudafdelingen efter ca. 4 uger. Du vil evt. få tilbudt flere behandlinger med 2-4 ugers interval. Odense Universitetshospital Hudafdeling I og Allergicentret Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odei Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdi x 1/1 Materiale nr: 114210 05.11.2020
Download PDF fil