BOTOX-behandling Botulinumtoxin er et toxin der er udvundet af bakterien Clostridium botulinum. Når stoffet injiceres i områder med svedkirtler hæmmes sveddannelsen, idet botulinumtoxin forhindrer frigivelse af signalstoffer mellem nerve og svedkirtler. Her på afdelingen behandler vi armhuler og hænder. Før behandlingen Det er vigtigt at man ikke har anvendt antiperspirant i døgnet op til behandlingen, da det kan reducere svedtendensen og uhensigtsmæssigt sløre problemets størrelse. Hårene i armhulerne skal ved behandlingen være nybarberede. I forbindelse med forundersøgelsen og hver gang du kommer til kontrol vil du få lavet en svedtest. Sådan foregår behandlingen Ved positiv test i armhuler kan du få behandling samme dag. Ved behandling af håndflader får du lokalbedøvet hænderne af en narkoseæge. Armhuler bedøves ikke. Effekten af behandlingen indtræder efter 3-8 dage og varer mellem 3 og 12 måneder. Mulige bivirkninger Ved lokalbedøvelse af hænder vil der i op til 3 timer efter behandlingen være svækkelse af muskelkraften i hænderne, og du bør ikke køre bil resten af dagen. Ved behandling af armhuler føles små stik. Ved behandling af håndflader vil mange opleve en svækkelse af fingermuskulaturen. Man vil kunne skrive med hånden og på tastatur samt spise med kniv og gaffel uden problemer, men vil f.eks. have svært ved at skrue et stramt låg af et glas eller dreje nøglen i en stram lås. Problemerne opstår 5-7 dage efter behandlingen og varer i 3-5 uger. Der kan forekomme træthed, influenzalignende symptomer, kraftig hovedpine og rødmen. Kompensatorisk svedtendens, muskelsmerter og kløe. 2
Download PDF fil