Side 2

2

Side 3

Hvad skal der ske Det er sammen med personalet i Hudafdelingen besluttet, at du skal have foretaget biopsi (hudprøve). Det betyder, at der tages en eller flere mindre hudprøver, som vil blive sendt til undersøgelse. Det er ikke nødvendigt at holde pause med blodfortyndende medicin inden biopsien, men det er en god idé at fortælle personalet, at du tager det. Fremgangsmåde I det udvalgte hudområde lægges lokalbedøvelse med en meget tynd nål. Herefter tages hudprøven ud med et lille rundt hudbor. Over biopsistedet lægges en lille "skum-klods" og et plaster. I sjældne tilfælde, kan det blive nødvendigt at sætte en tråd, for at stoppe blødningen. Efterforløb Plastret tages af efter ca. 1 døgn, og skumklodsen skylles af under rindende vand. Biopsistedet holdes herefter rent med almindelig vand og sæbe, til det er helet op. Ved tegn på betændelse (rødme, varme, hævelse og ømhed) kontaktes egen læge. Du vil få svar på hudprøven som aftalt med lægen eller sygeplejersken i afdelingen. Venlig hilsen Hudafdeling I og Allergicentret Odense Universitetshospital 3

    ...