Hudafdeling I og Allergicentret tilbyder et aftenkursus til forældre, som har børn med atopisk eksem. På kurset tager vi udgangspunkt i jeres oplevelser og problemer i hverdagen. Det kan eksempelvis være: • Hvordan håndteres den daglige hudpleje? • Hvad er den nyeste viden om atopisk eksem? • Hvordan tackler andre familier at have et barn med atopisk eksem? • Hvilke økonomiske støttemuligheder findes der? • Hvordan får man en god hverdag med atopisk eksem? Kurset afholdes for forældre med børn i aldersgruppen 0-3 år og 4-13 år. Kurset starter kl. 18.00 og slutter ca. kl. 21.00. Der vil være en læge og en sygeplejerske tilstede. Aftenkurset afholdes 2-4 gange om året. Hvis I bliver forhindret i at deltage, er det vigtigt, at melde afbud senest en uge før på: Tlf. 6541 2705 eller 6541 3620. Kurserne finder sted: Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard 29 Hudafdeling I Auditoriet Indgang 142, stuen 5000 Odense C Vi glæder os til at se jer! Venlig hilsen Personalet i Hudafdeling I og Allergicentret 3
Download PDF fil