Side 2

Du skal have foretaget kuldeprovokation. Det skal du være opmærksom på Det er vigtigt, at du er rask og motiveret til at gennemføre kuldeprovokationen. Du må ikke tage antihistaminer, f. eks. Telfast, Zyrtec eller Clarityn i 3 døgn inden provokationen, da disse stoffer vil kunne påvirke undersøgelsen. Generelt før provokationen Under provokationsforløbet vil du være indlagt på Hudafdelingen. Overnatning og forplejning foregår på Patienthotellet (se pjece). Normalt vil indlæggelsen vare i 5 dage, fra mandag til fredag, og evt. med en ambulant kontrol mandag i ugen efter. Du bedes medbringe: • badetøj, evt. badekåbe • varmt og praktisk tøj • evt. badesandaler Provokationen Kuldeprovokationen foretages af en sygeplejerske i samråd med lægen. Før provokationen måles blodtryk, puls og din lungefunktion kontrolleres. Der vil blive anlagt en tynd nål i en blodåre på hånden. Ved at lægge en "elektronisk" isterning på huden (TEMP test), er det 2 muligt at følge et fald i hudens kuldefølsomhed. Denne test vil du få lavet flere gange i løbet af provokationsforløbet. Kuldeprovokationen udføres med vand, der er 13 - 16 grader. Generelt skal hvert hudområde være i vand minimum 3 gange af 5 minutters varighed. Forløbet starter med, at du har hænder, derefter arme, fødder osv. i vand. I løbet af ugen bliver større områder af kroppen provokeret, indtil du sidder i et fyldt badekar. De sidste provokationer er kolde brusebade i 5 minutter. Dine almene symptomer og hudens reaktion vil efter provokation blive observeret. Provokationen stoppes, hvis du bliver alment utilpas eller for træt, og fortsætter når du er klar igen, evt. næste dag. Når dagens provokation er slut, kan du gå på Patienthotellet. Du kan forvente at blive meget træt, og det er vigtigt, at du ikke planlægger for meget resten af dagen.

Side 3

Efter indlæggelsen På det tidspunkt af dagen hvor det passer dig bedst, skal du fortsætte med at tage et dagligt koldt brusebad i 5 minutter. Behandlingen er livslang. Venlig hilsen Personalet i Allergicentret 3

    ...