Lystest Til patienter og pårørende Vælg farve Undersøgelse for lysfølsomhed Lystest - hvad er det? Du får lavet lystest for at undersøge, om der er sammenhæng mellem din hudsygdom og sollyset. Den gennemføres over 2 dage. Vi undersøger, hvor følsom din hud er over for de ultraviolette stråler, UVA og UVB, som findes i sollyset. Hvordan foregår undersøgelsen? Vi laver undersøgelsen på din hud i trusseområdet, derfor skal du ligge på maven på en briks. Vi anbringer et filter med 6 små felter på din hud, derefter belyser vi felterne. Resten af din krop dækker vi til med tæpper/tøj. Nogle af de felter, som du har fået lys på, vil inden for det næste døgn kunne blive røde, klø, svie og brænde, og du får måske blærer. Det er de reaktioner, lægen vurderer næste dag. Hvilke forberedelser er der til testen? Smøring med cremer I 1 uge før undersøgelsen må du ikke smøre dig med hormoncreme, hvor du skal testes. Hvis du bruger hormoncreme, kan det forstyrre en korrekt aflæsning af testen. De 2 sidste dage, må du heller ikke smøre området med fugtighedscreme. Vi tegner felterne op, hvor du har fået lys. Hvis din hud er fedtet, vil stregerne forsvinde, og vi vil have svært ved at aflæse testen. Medicin Før testen skal du holde pause med den medicin, som lægen har bedt dig om at holde pause med. Du skal holde pause fra det tidspunkt, lægen har anbefalet dig at gøre det. Hvordan forholder jeg mig til testen aflæses? Indtil vi har vurderet resultatet af testen næste dag, bør du undlade at vaske dig på teststedet / gå i bad. Du bør således undlade at smøre dig med fugtigheds- og hormoncreme på teststedet. Odense Universitetshospital Hudafdeling I og Allergicentret Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odei Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdi x 1/2 Materiale nr: 104802 03.10.2020
Download PDF fil