Sådan bruger du hormoncremer Brug 'Fingerspids-reglen' Brug den mængde hormoncreme, der kan ligge på det yderste led af din pegefinger, til at smøre på et område svarende til dine to håndflader. Brug kun hormoncreme det antal gange om dagen/ugen og i så lang tid, som lægen har foreskrevet. Vask altid hænder efter at du har smurt dig med hormoncreme - med mindre det er dine hænder, der behandles. Du skal typisk smøre dig med hormoncreme én gang om dagen til eksemet er væk, - som regel i 2-3 uger. Herefter kan du stoppe - og behandle igen, hvis eksemet kommer tilbage. Får du gentagne gange eksem samme sted på huden, kan det være nødvendigt med en vedligeholdelsesbehandling, hvor du smører dig med hormoncreme 1-2 gange om ugen i flere måneder. Hold øje med dit forbrug! Det er en god ide at lægge mærke til, hvor meget creme du samlet set bruger. Det kan du gøre ved at veje tuben. Denne oplysning kan være en hjælp når lægen skal vurdere om behandlingen virker. Behandlingen med hormoncreme erstatter aldrig behovet for fugtighedscreme. Din hud har brug for det fedtstof, der findes i fugtighedcremerne. 3
Download PDF fil