Pas på solen Forebyggelse på hospitalet Hudafdelingen på Odense Universitetshospital tilbyder en årlig undersøgelse af din hud efter organtransplantationen. Hvis du i mellemtiden er i tvivl, er du velkommen til at kontakte afdelingen og aftale en tid til undersøgelse. Hvis du allerede har fået konstateret hudkræft, vil Hudafdelingen gerne kontrollere din hud hver 3. til 6. måned. Der findes flere forskellige medicinske behandlingsmuligheder udover kirurgi. Ofte kan forstadier til hudkræft og tidlige stadier af hudkræft behandles enkelt med en creme eller lignende med godt kosmetisk resultat. Ved kontrolbesøg vil en sygeplejerske instruere dig i selvundersøgelse af din hud. I nogle tilfælde vil man kunne ændre eller reducere den immundæmpende behandling. Hudafdelingen og transplantations stamafdelingen samarbejder for at nedsætte risikoen for hudkræft hos transplanterede patienter. V ortevirus Den immundæmpende medicin gør, at vortevirus kan blusse op. Vortevirus kan bidrage til øget kræftrisiko. Vortevirus kan vise sig som: • Finger- og fodvorter • Kønsvorter • Celleforandringer på livmoderen • Vorter på anden hud eller slimhinde Kvinder anbefales at følge vanligt screeningsprogram hos egen læge, hvor man undersøger for celleforandringer i livmoderen. Opdager du en vorte på huden, bede du kontakte Hudafdelingen mhp. opstart af behandling, hvor vi er behjælpelige med råd og vejledning. 2/2
Download PDF fil