Mikroti og atresi Medicinsk forskning har foreslået, at forbigående medicinering under graviditeten eller genetiske og/eller miljømæssige faktorer kan spille ind. Mit barn har mikroti - hvad sker der nu? Dit barn vil blive henvist til Høreklinikken med henblik på høretest. Dette vil sædvanligvis blive udført kort tid efter fødslen. Hvis I ikke blive henvist, kan I bede jeres praktiserende læge, sundhedsplejerske eller børnelæge om at henvise jer. Børneteamet på jeres høreklinik vil følge jeres barn regelmæssigt, og de er ansvarlige for tilpasning og vedligeholdelse af det eller de høreapparater, som jeres barn har brug for. Da mikroti er kendt for at forekomme, som en del af forskellige syndromer, som kan involvere andre organer, vil jeres barn få tilbudt forskellige medicinske undersøgelser, enten på Høreklinikken eller på andre afdelinger. Det kan dreje sig om blodprøver, urinprøver, ultralydundersøgelser af nyrer og CT scanning af indre øre. Dette kan hjælpe med udredning af evt. andre medicinske tilstande og hjælpe med information om den bedste måde at takle jeres barns mikroti eller hørenedsættelse. Når jeres barn er omkring 6 år, vil I få tilbudt henvisning til ørekirurg med henblik på information, om hvilke mulige rekonstruktioner, der findes. Ved denne undersøgelse kan jeres barn også være med til at diskutere og træffe beslutning. Ofte vil barn eller forældre beslutte, at der ikke ønskes yderligere behandling eller rekonstruktion af øret, da barn og forældre ikke oplever problemer med udseendet. Hvis I vælger operation, vil det næsten altid betyde viderehenvisning til en specialist i rekonstruktion af ydre øre (evt. i udlandet). Grader af mikroti Grad I Et lidt mindre øre med identificerbare strukturer og en lille, men dog en tilstedeværende øregang. Ved Grad I mikroti har man som regel normal hørelse. Grad II Et delvist udviklet øre, men med en lukket øregang. Grad II medfører konduktivt høretab. Grad III Øre, øregang og trommehinde mangler. Der kan være en lille fold, hvor øret skulle have siddet. Grad III mikroti medfører konduktivt høretab. Grad IV Benævnes anoti og betyder intet øre. Afhængig af hvilken del af øret, der er påvirket, vil et barn med mikroti og atresi have et moderat høretab (40 - 70 dB) på det pågældende øre. Typer af høretab, som kan ses ved mikroti og atresi Der er forskellige typer af høretab - konduktive, perceptive eller blandede, som kan ses ved mikroti og atresi, afhængig af hvilken del af øret, som ikke fungerer, som det skal. Konduktivt høretab er, når lyd ikke passerer effektivt gennem ydre øre og mellemøre til det indre øre. 2/5
Download PDF fil