Anbefalede sikkerhedsvejledninger til brugere med Cochlear Implant Svømning, snorkling og andre vandaktiviteter De fleste vandaktiviteter burde ikke udgøre nogen problemer så længe, at den ydre del/processoren tages af eller lægges i en svømmepose eller dertil beregnet vandtæt æske, således at den er beskyttet mod vand/fugt, og at man sørger for, at den er sikret mod at blive tabt. Ved brug af svømmebriller skal man være opmærksom på, at elastikken ikke er for stram over implantatet. Nogle Cochlear implanterede kan have balanceproblemer og bør derfor ikke svømme alene, da man kan blive desorienteret. Følg altid anbefalede råd om badesikkerhed. Dykning Der kan være nogen risiko forbundet med dykning på grund af trykket. De forskellige mærker af Cochlear Implant (selve implantatet) er godkendt til forskellige dybder, men alle kan tåle en dybde ned på 10 meter. Det tilrådes dog ikke at dykke ned under 4 meter, idet trykforskellen kan medføre læk mellem cochlea og mellemøret på det sted, hvor elektroden er ført ind i cochlea. Herved kan balanceorganet blive påvirket, så du bl.a. kan miste evnen til at vurdere, hvad der er op og ned. Bungee jumps, faldskærmsudspring og lign. Det er ikke kendt, om der er ekstra risiko for Cochlear implanterede at udføre disse aktiviteter, så længe de ikke udføres de første 6 uger efter operationen. Hvis man beslutter sig for at udføre disse aktiviteter, bør man tage processoren af for at være sikker på, at den ikke flyver af. Solbadning At tage sol kan ikke skade implantatet, men man skal være opmærksom på at beskytte den ydre del/ processoren mod overopvarmning (processoren kan tåle fra +5 til +40 grader). De eksterne dele/processoren Alt eksternt Cochlear Implant udstyr skal holdes tør og fri for sand og støv. Medicinske aspekter Generelle medicinske retningslinjer for brugere med Cochlear Implant (se også CI-infoarkene) Meningitis Følg retningslinjerne omkring vaccination mod pneumokokmeningitis. Øreinfektioner Ved infektioner i det opererede øre, skal der rettes henvendelse til Høreklinikken eller Afd. F. Valsalva CI-opererede må ikke udføre Valsalva. Man frarådes altså at pudse kraftigt næse eller udligne trykket i ørerne. Kremation På nuværende tidspunkt er det ikke nødvendigt at fjerne implantatet inden kremation, da det ikke kan eksplodere. Nogle krematorier kan forlange, at implantatet bliver fjernet, da dele af denne vil være tilbage efter kremationen. Hvis der i fremtiden laves implantater med batterier i de interne dele, skal disse fjernes inden kremationen. 2/6
Download PDF fil