Side 6

6: Hvordan diagnosticeres CMV? Man kan teste om der findes antistoffer med CMV i fx urin, spyt eller blod. Der anvendes hyppigst urin når babyer testes. Urinprøven skal helst tages inden 3 uger fra fødslen, så man kan være rimelig sikker på, at barnet blev smittet FØR fødslen. Tages prøven senere end 3 uger efter fødslen kan man ikke være sikker på om barnet er smittet under graviditeten eller senere. Hvis moderen til et barn med høretab ikke har antistoffer mod CMV i blodet, kan man ligeledes udelukke at CMV er årsag til barnets døvhed. Alle nyfødte i Danmark tilbydes en hæl-blodprøve for at undersøge for forskellige sjældne sygdomme som fx nedsat stofskifte. Denne prøve tages når barnet er 5-7 dage gammelt. Man tager 4 dråber blod og sætter på et specielt kort, blodet testes og herefter gemmes kortet i en årrække. Netop disse kort kan senere anvendes til at undersøge for CMV, hvis man får mistanke om medfødt CMV. Hvis man ikke finder antistoffer (IgG) med CMV hos barnet, skyldes døvheden ikke CMV. Testen er dog ikke 100 % sikker, da men i nogle tilfælde ikke kan identificere virussen i den lille bloddråbe. 7: Hvor mange med medfødt CMV får hørenedsættelse? Ca 50 % af nyfødte med symptomer på den medfødte CMV bliver døve. Af de nyfødte, der ikke har symptomerne på den medfødte CMV, har ca 10 % høretab. Overordnet set vil størstedelen af de børn, hvis høretab skyldes CMV, ikke have haft symptomerne ved fødslen. 8: Hvornår opstår høretabet? Halvdelen af de børn, der har høretab pga medfødt CMV, har høretab fra fødslen og opdages ofte ved den efterfølgende hørescreening af nyfødte. Den anden halvdel vil udvikle høretabet senere og har derfor oftest haft en normal hørescreening som nyfødt. Høretabet udvikler sig 6

Side 7

ofte omkring 3 års alderen og kan således påvirke tale- og sprogudviklingen. Hos enkelte udvikler høretabet sig senere. Det er vigtigt at børn med kendt medfødt CMV følges tæt med hyppige høreprøver så man kan følge forandringerne i hørelsen og igangsætte hjælp tidligt. 9: Hvilken slags høretab kan CMV medføre? Høretabet der opstår efter medfødt CMV kaldes sensorineural, dvs at det enten er en påvirkning af høresneglen eller hørenerven. Denne form for hørenedsættelse kan opstå på ét eller begge ører og er permanent. Hos halvdelen af børn med høretab der skyldes CMV, vil høretabet blive værre med tiden (progredierende høretab). Høretabet kan også være svingende. Høretab på baggrund af CMV kan variere fra mildt høretab på det ene øre til svær eller total døvhed på begge ører. I enkelte tilfælde kan medfødt CMV påvirke barnets balance og ikke mindst hørenerven på en sådan måde, at det kan påvirke barnets evne til at forstå og omsætte lyd, dette kaldes på engelsk en auditory processing disorder (APD). 10: Hvorfor er det vigtigt at finde årsagen til høretabet? Hvis man finder ud af, at årsagen til et barns høretab er medfødt CMV, er det usandsynligt at der ligger en arvelig lidelse til grund for høretabet. Risikoen for at fremtidige børn vil være døve er altså reduceret. Derudover vil forældre og læger være opmærksomme på, at barnets hørelse og syn skal følges tæt, så eventuelle problemer kan afhjælpes tidligt. 11: Behandling af medfødt CMV Der forskes fortsat i behandlingen af medfødt CMV. Man har fundet tegn til at nyfødte, yngre end 4 uger, med symptomer på CMV, kan 7

    ...