Side 4
1: Hvad er CMV Medfødt CMV infektion kan medføre døvhed hos ellers raske børn. CMV står for CytoMegaloVirus. Denne virus er meget almindelig over hele verden og de fleste af os har haft CMV inden 40 års alderen. Indimellem forårsager CMV forkølelse eller influenza-lignende sygdom, men oftest ses ingen symptomer, og man mærker derfor ikke, at man er inficeret. CMV kan dog forårsage sygdom hos alle med et svagt immunforsvar, blandt andet ufødte babyer. CMV-infektion hos et ufødt barn kaldes medfødt CMV, og netop dette er årsagen til døvhed hos børn i ca 10-20 % af tilfældene. Der findes ingen vaccine mod medfødt CMV, men der forskes meget i dette. Hvis man får CMV som barn eller voksen kaldes det erhvervet CMV og dette medfører ikke høretab. 2: Hvordan smitter CMV? CMV smitter på følgende måder: • Fra person til person gennem kropsvæsker som spyt, blod, urin, afføring, tårer, modermælk, sæd og vaginalsekret. • Fra moderen til det nyfødte barn via modermælken eller under fødslen, dette kaldes ligeledes erhvervet CMV og medfører ikke døvhed. • Fra moderen til det ufødte barn via moderkagen. Dette kaldes medfødt CMV og kan forårsage døvhed. 3: Hvad sker der i kroppen når man smittes med CMV? Første gang vores krop møder CMV laver vores immunforsva 4
Side 5
bekæmpe virussen. CMV findes i kropsvæsker og smitter fra person til person. Et barn der har medfødt CMV har ofte virus i urinen i op til et par år. Herefter vil virussen ligge sovende (inaktiv) i kroppen og kan senere aktiveres igen. Hvis virus igen bliver aktiv, vil man ikke få symptomer eller føle sig syg, men virussen vil igen befinde sig i kropsvæskerne og dermed igen kunne smitte fra person til person. 4: Er CMV hyppig? CMV er den hyppigste infektion der kan passerer fra en mor til et ufødt barn. Ca. 1 ud af 200 nyfødte er smittet med CMV. • 90 % af børn med medfødt CMV er uden symptomer, asymptomatisk CMV. • 10 % af børn med medfødt CMV har symptomer. symptomatisk CMV. • 1 ud af 10 børn med medfødt CMV vil have høretab. 5: Symptomer på medfødt CMV: Én eller en kombination af nedenstående: • Lav fødselsvægt • Lille hoved • Små røde prikker under huden • Stor lever og milt • Gul hud og øjne • Krampeanfald • Kalk-aflejringer i hjernen • Øjenproblemer • Høretab 5