I Danmark anvendes processorer fra forskellige leverandører. Forventninger Med CI vil man kunne komme til at høre de lyde, der ligger mellem 125 Hz og 8000 Hz. Man vil kunne høre lydene med en styrke ned til ca. 30 dB HL, dvs. på grænsen af normalområdet. Dette betyder, at tale vil blive hørbar. At forstå tale og skelne lyde fra omgivelserne med et CI kræver imidlertid intensiv træning. Det kan tage lang tid, før man begynder at skelne lydene omkring sig, og før man begynder at forstå tale. Det er ikke muligt på forhånd at give nogle garantier for, hvor god taleforståelsen bliver. Erfaring viser, at jo længere tid hørenerve og hjerne har været uden lydstimulation (mange år med svært høretab uden brug af høreapparat eller ved svært høretab siden barndom), jo sværere vil det være at opnå god taleforståelse. Desuden vil tegnsprogsbrugere og personer med påvirket tale pga. lang tids hørehæmning have vanskeligheder ved at opnå udbytte. I støjende omgivelser vil taleforståelsen forringes, ligesom det er tilfældet ved brug af almindelige høreapparater. Der tilbydes undervisning af en pædagog i optræning af taleforståelsen, hvilket kan være en stor hjælp til at få det bedste udbytte af CI. Hørepædagogen vil være tilknyttet din hjemkommune. Musikoplevelsen vil ikke være den samme, som man husker den fra tidligere. Musikken høres, men lyder ofte forvrænget, særligt lydens toner og nuancer påvirkes. Det kræver langvarig træning at lære musikken at kende via CI. Telefonsamtale skal man øve sig i, da det altid vil være mere vanskeligt at forstå tale i telefonen, end hvis man kan se den, man taler med. Også her er det vigtigt at træne ihærdigt. Det er ikke alle, der kan forvente at kunne tale i telefon med CI. 3
Download PDF fil