Du er blevet henvist med henblik på udførelse af en udvidet undersøgelse af din hørelse - en såkaldt hjernestammeaudiometri. Undersøgelsen går ud på at måle de svage nervesignaler i selve hørenerven. Det giver detaljerede oplysninger om din hørelse, som en almindelig høreprøve ikke kan afsløre. Typisk bidrager undersøgelsen til at afdække årsagen til, at der er forskel i hørelsen på de to ører. Sådan foregår undersøgelsen Du ligger på en briks og får klæbet i alt fire elektroder på - bag øret, på kinden og i panden. Desuden får du hovedtelefoner på ørerne. Gennem høretelefonerne udsendes nogle kliklyde, som aktiverer hørenerven. Lydene er ret ensformige, og nogle patienter falder faktisk i søvn. Det betyder intet for resultatet af undersøgelsen, da du ikke skal angive, om du kan høre lyde eller ej. Elektroderne registrerer automatisk signalerne i hørenerven. Svar efter undersøgelsen Selve undersøgelsen varer typisk 30 min. Bagefter informerer en af afdelingens læger dig om resultatet, så alt i alt må du påregne ca. et time. 3
Print
Download PDF fil