Forskning i børns udvikling og sundhed stiller krav til en grundlæggende forståelse for en række aspekter omkring børn, herunder fysiologiske, psykologiske, etiske og sociale forhold. Forskning i børns sygdomme er en forudsætning for forbedringen af vores patientbehandling. Selv om forskningen er rettet mod at forbedre børns sundhed, modsiger dette ikke basalforskning og eksperimentel forskning, som ikke umiddelbart har et klinisk omsætteligt perspektiv. En sådan forskning kan på sigt vise sig at få stor klinisk værdi for behandling af barnet. Forskning i forebyggelse er et vigtigt indsatsområde, primært i Odense Børnekohorte, hvor vi fokuserer på betydningen af ernæring, miljø og livsstil, herunder tidlig identifikation af biologiske risikofaktorer med mulighed for forebyggende interventioner. HCA Forskning vil invitere til forskning inden for alle de pædiatriske fagområder. Vi har et solidt fundament, som vi ønsker at bevare og udbygge – gerne med øget inddragelse af internationale samarbejdspartnere. Der er potentiale i at forske i udvikling, sygdom og forebyggelse hos børn og unge inden for hvert fagområde med udgangspunkt i kliniske problemstillinger. De mange samarbejdsflader i HCA Forskning muliggør, at børnene kan ses fra nye vinkler og i nye sammenhænge. Vi prioriterer at inddrage klinikere gennem forskningstræning, deltagelse i klinisk relaterede projekter; og ved at formidle forskningsenhedens resultater til de klinisk ansatte læger og andre faggrupper. Dette gøres løbende ved undervisning i afdelingen samt ved det årlige H.C. Andersen Forskningsseminar. 3
Download PDF fil