Klinisk Generel Studieplan Odense Universitetshospital H.C. Andersen Børne- Ungehospital Afsnit H7 April 2021 Præsentation af afdelingen. 1.1 Organisatorisk Afdelingsledelsen H.C. Andersen Børnehospital, OUH: Ledende overlæge: Marianne Jacobsen og oversygeplejerske Anne Pedersen. H.C. Andersen Børnehospital varetager hovedfunktion inden for pædiatri for Fyn og omliggende øer samt regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner for Fyn og hele Region Syddanmark samt for nogle højt specialiserede funktioner (f.eks. medfødte mave-tarmkirurgiske lidelser, nyresygdomme/nyretransplantation, håndkirurgiske lidelser) serviceres hele Vestdanmark (vest for Storebælt) og Syd- Vestsjælland. Fagspecialerne endokrinologi/diabetes, mave-tarmsygdomme, børnekardiologi, nefrologi, neonatologi, børneneurologi, onkologi/hæmatologi, allergologi/pulmonologi, immundefektsygdomme/infektionsmedicin, socialpædiatri og børnereumatologi varetages på højt specialiseret niveau. Børnehospitalet modtager børn og unge i alderen 0 – 18 år og barselskvinden med kompliceret graviditet eller fødselsproblemer. Der er i alt 108 sengepladser fordelt på 6 sengeafsnit, ambulatorium og daghospital. http://www.ouh.dk/wm359377 1.2 Sygeplejefagligt Den kliniske sygepleje i H.C. Andersen Børne- Ungehospital tager afsæt i en familiecentreret tilgang til barnet, den unge, barselkvinden og familien (Colemann, Schmidt, Bradshaw 2003). Kliniske beslutninger tages med afsæt i denne tilgang og dels i model for evidensbaseret praksis, (Wilman,Stoltz,Bathsevani 2007), som integrerer patientens ønsker og forventninger, klinisk erfaring, ressourcer og evidensbaseret sygepleje. Med udgangspunkt i barnet, den unge, barselskvinden og familien udøves sygepleje af høj faglig kvalitet med fokus på den gode patientoplevelse med minimal risiko for patienten og effektiv brug af ressourcer. H.C. Andersen Børne- Ungehospital tager afsæt i kodeks på OUH: Patienten først, højeste faglighed, helhed og ansvar, og har fokus på at udvikle og fastholde en innovativ kultur, som sætter organisering, struktur, vaner og rutiner i spil med henblik på at sikre og optimere den professionelle sygepleje. 1.3 Udvikling og forskning i forhold til Strategi for sygepleje. Sygeplejeforskningen er forankret under HCA Forskning med faglig reference til ansvarlig forskningsleder og organisatorisk reference til sygeplejeledelsen. Børnehospitalet har ansat udviklingssygeplejerske, kvalitetskoordinator og kliniske sygeplejespecialister og ph.d. studerende. Forskning udført af sygeplejersker i H.C. Andersen Børnehospital udspringer at patientnære kliniske problemstillinger og skal tilføre værdi for barnet, den unge, barselkvinden og familien. Klinisk personale medvirker til at identificere og afdække problemstillinger, som kan føre til nye udviklings- og forskningstiltag. De faglige problemstillinger drøftes i Børne- 23 2
Download PDF fil