Obligatorisk studieaktivitet i 2. semester H56 OUH. Den obligatoriske studieaktivitet skal relateres til klinisk beslutningstagen samt kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Herudover skal en liste over lægemidler, som patienten behandles med, vedlægge s. Opgavetype: En praktisk, skriftlig og mundtlig obligatorisk studieaktivitet i klinikken. Den obligatoriske studieaktivitet afvikles ca. midtvejs i det kliniske forløb i 2. semester. Forløbet strækker sig over 3 dage. Dato for afvikling af den obligatoriske studieaktivitet aftales af klinisk vejleder og studerende i forbindelse med den individuelle studieplan. Deadline for godkendelse findes i Praktikportalen. Den obligatoriske studieaktivitet består af: - Den kliniske vejleder giver vejledning til aktiviteten - Afvikling af ’følgedagen’ sammen med den kliniske vejleder - Den studerende forbereder skriftlig dataindsamling / præsentation, der max må fylde 4800 anslag med mellemrum uden bilag. - Den studerende vedlægger litteratur henvisninger. - Den studerende forbereder sig mundtlig refleksion med klinisk vejleder - Den studerende reflekterer sammen med den kliniske vejleder over de udførte sygeplejeinterventioner samt overvejelser vedrørende kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i forhold til den konkrete patientsituation (Se skema nedenfor). Den kliniske vejleder stiller spørgsmål ud fra notater fra følgedagen, den skriftlige dataindsamling med liste over lægemidler samt nedenstående kriterier - Den kliniske vejleder giver den studerende feedback i forhold til dataindsamling, den udførte sygepleje og samspillet med patienten - Godkendelse i Praktikportalen Forløb: Dag 1 : Følgedag med klinisk vejleder. Den studerende tildeles en familie, der skal indgå i det praktiske forløb. Det praktiske forløb afvikles. Sygepleje i samarbejde med patienten/familien Dag 2+3: Studiedag. Den studerende udarbejder en skriftlig dataindsamling, liste over lægemidler og forbereder mundtlige refleksioner. Skriftlig dataindsamling med liste over lægemidler afleveres til klinisk vejleder i praktikportalen senest kl.12 dag 3. Dag 4: Afvikling af obligatorisk studieaktivitet. Den studerende reflekterer sammen med klinisk vejleder. Klinisk vejleder giver mundtlig feedback til studerende. Tidsforbrug til refleksion ca. 1 time. 1 Helle Vibeke Mogensen/ 29-07-2021
Download PDF fil