Klinisk Generel Studieplan. Odense Universitetshospital H.C. Andersen Børnehospital Afsnit H56 grønt team/HVM. 29-07-2021 Præsentation af afdelingen. 1.1 Organisatorisk Afdelingsledelsen H.C. Andersen Børne- og ungehospital, OUH: Ledende overlæge: Marianne Jakobsen og oversygeplejerske Anne Pedersen H.C. Andersen Børne- og ungehospital varetager hovedfunktion inden for pædiatri for Fyn og omliggende øer samt regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner for Fyn og hele Region Syddanmark samt for nogle højt specialiserede funktioner (medfødte mave-tarmkirurgiske lidelser, nyresygdomme/nyretransplantation) serviceres hele Vestdanmark (vest for Storebælt) og Syd- Vestsjælland. Fagspecialerne endokrinologi/diabetes, mave-tarmsygdomme, børnekardiologi, nefrologi, neonatologi, børneneurologi, onkologi/hæmatologi, allergologi/pulmonologi, immundefektsygdomme/infektionsmedicin, socialpædiatri og børnereumatologi varetages på højt specialiseret niveau. Børnehospitalet modtager børn og unge i alderen 0 – 16 (17) år og barselskvinden med kompliceret graviditet eller fødselsproblemer. Der er i alt 108 sengepladser fordelt på 6 sengeafsnit, ambulatorium og daghospital. http://www.ouh.dk/wm359377 1.2 Sygeplejefagligt Den kliniske sygepleje i H.C. Andersen Børne- og ungehospital tager afsæt i en familiecentreret tilgang til barnet, den unge, barselkvinden og familien (Colemann, Schmidt, Bradshaw 2003). Kliniske beslutninger tages med afsæt i denne tilgang og dels i model for evidensbaseret praksis, (Wilman,Stoltz,Bathsevani 2007), som integrerer patientens ønsker og forventninger, klinisk erfaring, ressourcer og evidensbaseret sygepleje. Med udgangspunkt i barnet, den unge, barselskvinden og familien udøves sygepleje af høj faglig kvalitet med fokus på den gode patientoplevelse med minimal risiko for patienten og effektiv brug af ressourcer. H.C. Andersen Børne- og ungehospital tager afsæt i kodeks på OUH: patienten først, højeste faglighed, helhed og ansvar, og har fokus på at udvikle og fastholde en innovativ kultur, som sætter organisering, struktur, vaner og rutiner i spil med henblik på at sikre og optimere den professionelle sygepleje. I ”Region Syddanmark InfoNet, Pædiatri” ligger ”Sygeplejersker H.C.Andersen Børnehospital, Funktionsbeskrivelse” http://infonet.regionsyddanmark.dk/?DokID=149689. 1.3 Udvikling og forskning i forhold til Strategi for sygepleje Sygeplejeforskningen er forankret under HCA Forskning med faglig reference til ansvarlig forskningsleder og organisatorisk reference til sygeplejeledelsen. Børne- og ungehospitalet har ansat udviklingssygeplejerske, kvalitetskoordinator, og kliniske sygeplejespecialister og sygeplejerske med ph.d. Forskning udført af sygeplejersker i H.C. Andersen Børne- og ungehospital udspringer at patientnære kliniske problemstillinger og skal tilføre værdi for barnet, den unge, barselkvinden og familien. Klinisk personale medvirker til at identificere og afdække problemstillinger, som kan føre til nye udviklings- og forskningstiltag. De faglige problemstillinger drøftes i Børnehospitalets forskellige faglige fora, og relevante tiltag iværksættes. Konkrete initiativer skal fremadrettet sikre, at patient og familie i endnu højere grad involveres som ligeværdige samarbejdspartnere i dette arbejde. Forskningen iværksættes af personer med akademiske kompetencer under vejledning af forsker med ph.d. grad. 23 2
Download PDF fil