RS-virus Til patienter og pårørende Vælg farve Respiratory syncytialvirus (RS-virus) Hvad er RS-virus? RS-virus en forkølelsesvirus og én af de hyppigste årsager til luftvejsinfektioner hos børn. Den er meget smitsomt og forekommer oftest i perioden fra november til april. Langt de fleste børn har haft deres første RSvirusinfektion inden de fylder 3 år. Hvilke symptomer giver RS-virus? Sygdommen viser sig ved forkølelse og hoste i to til syv dage efter smitten. Der danner sig typisk en del sejt slim i luftvejene, som kan være svært at hoste op. Slimen er ofte årsagen til, at især de helt små børn får besværet og uregelmæssig vejrtrækning. Når spædbørn bliver mere syge end ældre børn, er det fordi, deres luftveje er meget snævre. RS-virusinfektionen giver oftest kun ganske let feber op til 38 grader. Barnet får forkølelse, hoste og hurtig, besværet vejrtrækning. Nogle kan herudover få småbørnsastma og lungebetændelse. Barnets tilstand er under forløbet præget af træthed, irritabilitet og nedsat appetit Hvordan smitter RS-virus? RS-virus overføres med luftvejssekret via hænder eller genstande (legetøj mm.) eller ved dråber, der hostes eller nyses ud i luften. Den hyppigst forekommende smittevej er kontakt via hænder eller genstande. Korrekt håndhygiejne er derfor den vigtigste metode til forebyggelse af smitte. Undgå også at røre ved andre børn. Tag dem f.eks. ikke op og giv dem ikke sut eller lign. Det er vigtigt, at dit barn kun bruger sit eget legetøj og evt. lånt legetøj skal vaskes grundigt af, før det leveres tilbage (også til afsnittes legestue). Man kan godt være i samme rum som andre børn uden at smitte dem, blot hygiejnen overholdes. Hvad er behandling? Der findes ingen effektiv behandling af RS-virus. Indsatsen består i at lindre symptomer og behandle og forebygge eventuelle komplikationer. Det seje slim giver ofte besværet vejrtrækning. For at lette denne, kan der gives inhalationer med slimløsende medicin og evt. medicin der kan udvide luftvejene lidt. Har barnet ondt ved hoste, kan det hjælpe at give smertestillende medicin. Mad og væske. Det er vigtigt, at barnet får væske nok. Det er med til at gøre det seje slim tyndere og dermed lettere at hoste op. Hos små børn, der er for trætte til at die eller som kaster op, kan det være nødvendigt at give maden gennem en sonde (et tyndt rør gennem næsen og ned i mavesækken), eller et drop hvor væsken ledes direkte ind i blodåren. Odense Universitetshospital H.C. Andersen Børnehospital Tlf. sengeafsn. 6541 2074 Børnemodt. 6541 2637 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odehca Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/hcab x 1/2 Materiale nr: 145507 16.09.2020
Download PDF fil