Væskemangel/dehydrering Hvad er det? Væskemangel er en tilstand, hvor dit barn taber mere væske end det indtager. Også kaldet dehydrering. Det kan blive et problem, når man taber mere væske end man indtager, da kroppen har brug for en vis mængde væske for at fungere normalt og optimalt. Væskemangel kan være mild, moderat eller svær. Symptomer på væskemangel Tisser mindre og urinen vil være mørkegul eller brun. (Ved blebørn vil der ses færre våde bleer. Urinen vil have den samme farve.) - Barnet føler sig ekstra træt, måske endda slapt. - Tør mund og læber. Evt. sprukne læber. - Dit barn føler sig (ekstra) tørstig - Når barnet græder ses der ingen tårer. - Når barnet får kolde fødder / hænder. -Barnet vil føle sig svimmel ( ældre børn). - Vægttab. - Indsunkne øjne Hvad skyldes væskemangel? Væskemangel hos børn skyldes oftest opkastning, diarre, høj feber og smerter i f.eks. mund/hals, som forhindrer optimalt væskeindtag. Opkastning og diarre er almindeligt hos børn, og er oftest pga en virus i mave-tarm-kanalen ( Gastroenteritis). Når børn ( og voksne ) har feber, sker der en yderligere fordampning af kroppens væske, pga den høje temperatur og det kan medføre væskemangel. For at dit barn udvikler væskemangel, skal det have nedsat eller intet indtag haft i ca 24 timer eller derover. 3 Behandling Når du indlægges med dit barn på sygehuset ( afdeling HM4 ),vil lægen og sygeplejersken vurdere graden af væskemangel og behandle det derefter. Evt. kan det blive nødvendigt at tage en blodprøve. Vurderes det at dit barn er let til moderat dehydreret er behandlingen en speciel sukker og saltholdig væske (Resorb).
Download PDF fil