Side 1
Tradolan Til patienter og pårørende Vælg farve Tramadol, Nobligan, Dolol, Madolgin og Tabol Dosis: Dosis er lægeordineret. Max dosis er 1-2 tabletter (50mg) hver 6. time. Virkning: Tradolan virker smertestillende. Det ligner Morfin men har lidt svagere virkning. Tablet/ kapsel Tradolan begynder at virke efter ca. en time, og virkningen varer ca. 6 timer. Mulige bivirkninger: Træthed, kvalme, opkastninger, diarré, forstoppelse, døsighed, svimmelhed, opstemthed og/eller forvirring, øget svedtendens, øget muskelspænding, mundtør og manglende vandladning. Graviditet og amning: Bør ikke anvendes. Børn: Bør ikke anvendes til børn. Advarsel! • Må ikke bruges, hvis du har epilepsi, stærkt nedsat nyrefunktion eller svær lungesygdom • Tal med lægen, hvis du får epilepsimedicin (carbamazepin) eller antidepressiv medicin • Du må ikke køre bil eller betjene maskiner pga. Tradolans sløvende virkning • Den sløvende virkning og hæmningen af vejrtrækningen forstærkes af alkohol, sovemidler og beroligende medicin Yderligere information: Du kan få oplysninger om Tradolan • Ved din egen læge eller på apoteket • På www.min.medicin.dk Venlig hilsen Personalet fra Skadestuen, FAM Odense, tlf. 6541 2270 Odense Universitetshospital Fælles Akutmodtagelse (FAM) Kløvervænget 25B, Indgang 64 . 5000Odense C Tlf. 65 41 2270 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odefam Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/ofam x 1/1 Materiale nr: 108009 04.10.2016